”Okay, skal vi gå i gang?” Klokken er 14.45 og det er tid til overlap på personalekontoret på Løvkær lidt uden for Sønderborg. Jens er klar ved den store whiteboardtavle med beboernes navne. Han noterer stikord og sætter farvede papirlapper ud for hvert navn, efterhånden som kollegerne melder tilbage om de beboere, de har været primær kontaktperson for i dag:
”Grøn – han har haft en god dag, men der har været lidt selvskade.” ”Grøn – han har været med til at gøre rent, er snaksalig og har ikke været plaget af stemmer.” ”Gul – han er nok blevet overstimuleret, to timers aktivitet var i overkanten”, lyder nogle af meldingerne.
Socialt udviklingscenter - SUS
Læs mere fra Socialt Udviklingscenter SUS. Det er gode cases og tankevækkende historier lige her.
Da runden er færdig, er der syv grønne lapper og en gul på tavlen. Og det personale, der skal på arbejde til i aften, har fået nogle ord med om, hvad de skal være særligt opmærksomme på. Det noteres også på tavlen.
Kommer konflikterne i forkøbet
– Det er lidt atypisk, at der er så mange grønne i dag, forklarer afdelingsleder Rikke Christiansen. – men det er også en atypisk dag. Det er første gang, beboerne har været på tur sammen ud af huset. De har været ude at bowle og har haft nogle hyggelige timer. Men der har også været mange indtryk, som kan være svære at rumme. Jeg er ret sikker på, at tavlen ser mere gul ud i aften, når aftenvagterne skal risikovurdere igen.
De otte borgere, der bor på Løvkær, har udviklingshæmning og ofte flere andre diagnoser, der gør, at de ikke kan rummes i andre tilbud. De fleste har udadreagerende adfærd.
Det betyder, at medarbejderne på Løvkær går på arbejde i et konfliktfyldt miljø. Og der opstår jævnligt voldsomme episoder. En måde at komme konflikterne i forkøbet er at bruge Trafiklyset som et redskab til risikovurdering.
Trafiklyset består af et skema, der beskriver borgerens adfærd i hhv. grøn (komfortzone), gul (problemadfærd) og rød (konfliktzone med truende eller voldsom adfærd). Skemaet beskriver også personalets pædagogiske tilgang og handlemuligheder i de tre zoner. Og hvordan de kan hjælpe borgeren tilbage i grøn zone.
Fælles sprog og refleksion
– Vi bruger trafiklysskemaerne som et pædagogisk redskab. Hele personalegruppen har fået et fælles sprog: ’Han ligger ved det gule’, ’han er i grøn’. Det får os til at reflektere over, hvad vi pædagogisk gør for at borgeren forbliver i grøn eller for at komme fra gul til grøn, forklarer Thomas Frank Schlott, værkstedsassistent og arbejdsmiljørepræsentant.
– Og det er med til at få den tavse viden frem og få sat ord på, hvordan vi hver især arbejder supplerer Rikke Christiansen.
Læs mere fra debatten om bosteder
Vi samler de væsentlige historier om bosteder på denne temaside.
Thomas Frank Schlott og Rikke Christiansen har være drivere for at få indført trafiklysmetoden på Løvkær. For tre år siden deltog de sammen med en række andre arbejdspladser i Vold som Udtryksforms udviklingsforum om risikovurdering (se boks). Det gav dem inspiration – og et skub til at gå hjem og arbejde med trafiklyset på Løvkær.
Rikke Christiansen: - Det var nødvendigt! De borgere, der bor hos os, har ofte uhensigtsmæssig adfærd, og vi havde mange voldsomme episoder. Vi havde behov for et redskab, som kunne være med til at bringe dem ned. Vi valgte trafiklyset, fordi det er et ret simpelt redskab at gå til.
Volden halveret på to år
Og resultatet er til at få øje på.
På to år har Løvkær halveret den fysiske vold – fra omkring 500 episoder om året til ca. 250. Samtidig er de episoder, der opstår, mindre voldsomme. Det ved medarbejdere, fordi de også scorer på graden af voldsomhed, når de registrerer voldepisoderne.
De gode resultater med at bringe volden ned bliver også bemærket uden for Løvkær. Sidste år fik botilbuddet Sønderborg Kommunes arbejdsmiljøpris for deres tilgang til voldsforebyggelse.
Det har taget tid at implementere trafiklyset i Løvkær, men efterhånden ligger det på rygraden hos alle. Og riskovurderingerne er et fast punkt også på personalemøderne.Thomas Frank Schlott: – Det fede er, at det er så integreret og så fast en del af vores kultur. Fordi vi arbejder så intensivt med den pædagogiske tilgang, har vi fået fokus på, at det også er med til at minimere de voldsomme episoder.
Udvikler videre på redskabet
Selvom trafiklyset fungerer godt, har medarbejderne et bud på, hvordan redskabet kan gøres endnu bedre.
– Det er ret entydigt, hvornår en borger er grøn eller rød. Men det gule kategori kan være bred: lysegul, mørkere gul, eller orange? Ved overlap om eftermiddagen får man forklaret nuancerne. Men når aftenvagten møder, er der kun tavlen med de grønne, gule og røde markeringer at forholde sig til. Det kunne vi godt tænke os at arbejde med at nuancere, siger Rikke Christiansen.
Arbejdspladslaboratorier om voldsforebyggelse
SUS’ arbejdspladslaboratorier er en af aktiviteterne under den landsdækkende indsats Vold som Udtryksform I arbejdspladslaboratorier bringer vi ledere og arbejdsmiljørepræsentanter fra botilbud, døgninstiitutioner, hospitaler m.fl. sammen i 10 måneders udviklingsforløb med fokus på forskellige aspekter af voldsforebyggelse.
Arbejdspladslaboratorierne har blandt andet til formål at etablere et forum på tværs af arbejdspladser, hvor deltagerne bliver inspireret til at tage nye initiativer og udvikle nye redskaber i det voldsforebyggende arbejde.
Vi har gennemført arbejdspladslaboratorier med fokus på social kapital, retningslinjer og handleplaner, brugerinddragelse, risikovurdering, voldsforebyggelse i arbejdet med ældre og det at arbejde udenfor fast arbejdsplads.
Læs mere om de aktuelle arbejdspladslaboratorier på Vold som Udtryksforms hjemmeside
