Annette Lorentsen er årets personaleleder i staten

05/11/2010 13:53

Nick Allentoft

”Gennem en anerkendende ledelsesstil udviser kandidaten tillid til medarbejdernes kompetencer og formår at skabe stor arbejdsglæde og en udviklingsorienteret kul-tur på institutionen.” Årets personaleleder er … ”Jeg er jo ikke alene om det her …”

Sådan sagde Annette Lorentsen, Institutleder og professor på Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi ved Aalborg Universitet, da hun fik beskeden om, at hun var blevet kåret til ”Årets personaleleder 2010”.

”Viljen og evnen til at tænke nyt og bringe den positive og kreative tilgang i spil er kendetegnende for Annettes ledelsesstil og i det hele taget for hendes måde at agere på. Det skal være sjovt og meningsfuldt at gå på arbejde!”, står der bl.a. i indstillingen om Annette Lorentsen.
Rollemodel for personaleledelse

I Lisbeth Lollikes tale til Annette Lorentsen, sagde hun bl.a.: ”Det er udfordrende at være leder i universitetsmiljøer, som er kendte for stærke selvstændige fagområder. Annette Lorentsen beviser, at ledelse kan lykkes også her. Hun har formået at håndtere og forene politiske og ledelsesmæssige krav med hensynene til de enkelte medarbejdere og fagmiljøer – og vinde bred anerkendelse for det blandt både ledere og medarbejdere.”

Prisen som ”Årets personaleleder” gives til en personaleleder i staten, som er indstillet af sin arbejdsplads for at formå:

* At motivere og begejstre
* At tage lederskabet på sig og udfordre medarbejderne
* At skabe helhedsforståelse om opgaveløsningen
* At få medarbejderne til at gøre tingene på en ny og bedre måde
* At have blik for den enkeltes talent

Jury og overrækkelse

Dommerkomiteen består af topchefer og personalechefer fra forskellige statslige arbejdspladser og en repræsentant fra de faglige organisationer. Prisen er netop blevet overrakt på Personalestyrelsens årlige Ledelseskonference (4. november 2010).
 

Mest Læste

Annonce