Kulturhovedstaden får stærk bestyrelse

Byradet i Aarhus Kommune satte på onsdagens byrådsmøde navne på de resterende seks bestyrelsesmedlemmer i "Fonden Aarhus 2017", der får ansvaret for det aarhusianske kulturhovedstadsprojekt, hvis en international jury til august tildeler byen titlen.

Der er nu sat navn på samtlige 13 bestyrelsesmedlemmer i den fond, der får ansvaret for det aarhusianske kulturhovedstadprojekt, hvis byen den 24. august bliver udnavnt til Europæisk Kulturhovedstad i 2017.

Læs også: Kulturhovedstadsansøgning afleveret

Vi stiller med en fondsbestyrelse i stærkeste opstilling. Jeg er glad for, at så mange gode kræfter har valgt at prioritere denne vigtige opgave. Vi har valgt temaet GENTÆNK for vores ansøgning, og nu har vi også fået en bestyrelse af dygtige og kompetente "gentænkere" siger borgmester i Aarhus kommune Jacob Bundsgaard.

Byrådet udpegede på onsdagens møde de sidste seks medlemmer af bestyrelsen. De seks bestyrelsesmedlemmer besidder til sammen de kompetencer, som ifølge vedtægterne skal vare til stede i bestyrelsen:

"Indsigt i, og viden om det lokale og regionale kulturmiljø, internationalt udsyn, administrativ og økonomisk ledelseserfaring, erfaring med ledelse af større komplekse projekter, erfaring med kommunikation og PR samt erfaring med at indgå sponsor- og partnerskabsaftaler med private aktører". De er udvalgt i samarbejde med et erfarent konsulentbureau.

Se de udvalgte bestyrelsesmedlemmer her:

- Anne Glad Direktør, Envision, Uddannet cand.mag. Nordisk og Film- og medievidenskab, 38 år

- Eva Harlou, Ejer af Eva Harlou ApS Uddannet cand.arch. 35 år

- Jens Bjerg Sørensen, Adm. Direktør, Schouw og Co. A/S Uddannet akademiingeniør,  55 år

- Jonas "Pindhund" Hallberg, Ejer af "Ikke en Pind ApS", Uddannet elektriker, 38 år

- Morten Molholm Hansen, Udviklings- og analysechef, DIF, Uddannet cand.scient.pol og Master i Corporate Communications, 50 år

- Rikke Dalbol Oxner, Musikchef, Roskilde Festival,Uddannet cand.mag. i massekommunikation og -kultur, 47 år

"Bestyrelsen bestar af 13 personer med 13 forskellige baggrunde og indgange til arbejdet. Samlet står vi med et stærkt hold, som jeg glæder mig til at præsentere for den internationale udvælgelsesjury, når den kommer på besøg i Aarhus til august" siger rådmand for Kultur og Borgerservice i Aarhus kommune, Marc Perera Christensen.

De øvrige syv bestyrelsesmedlemmer er:

- Jacob Bundsgaard (Borgmester, Aarhus Kommune)

- Marc Perera Christensen (Kulturrådmand, Aarhus Kommune)
- Bent Hansen (Regionsrådsformand, Region Midtjylland)

- Per Møller Jensen (Kulturudvalgsformand, Viborg Kommune. Udpeget af Horsens, Randers, Silkeborg og Viborg Kommuner)

- Johs. Poulsen (Formand for Kulturaftalen i Midt- og Vestjylland og formand for kulturudvalget i Herning Kommune. Udpeget af Herning, Holstebro, Ikast-Brande, Lemvig, Ringkobing-Skjern, Skive og Struer Kommuner)

- Jesper Mathiesen (Regionsbestyrelsesformand i Kulturring Østjylland og formand for udvalget for plan, udvikling og kultur i Syddjurs Kommune. Udpeget af Favrskov, Hedensted, Norddjurs, Odder, Samsø, Skanderborg og Syddjurs Kommuner)

- Anders Byriel (Adm. direktør i Kvadrat A/S, Udpeget af Vækstforum)

Region Midtjylland og samtlige regionens kommuner støtter kulturhovedstadsprojektet, der har temaet GENTÆNK eller på engelsk RETHINK.

En international jury afgør den 24. august, hvilken dansk by der skal være Europæisk Kulturhovedstad i 2017.

Emneord: Aarhus Kommune, Fonden Aarhus 2017, Kulturhovedstad, Jacob Bundsgaard
Aarhus Kommune på DenOffentlige.dk Aarhus Kommune
Aktivitet: Artikler: 176 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Læs også

  • 15.03.19 Social
    Mere helhed for borgerne: Social og beskæftigelse i en forvaltning

    Rådmand Kristian Würtz foreslår at forenkle organiseringen ved at lægge de to forvaltninger – Socialforvaltningen og Beskæftigelsesforvaltningen – sammen til én forvaltning under en fælles ledelse og med seks nye driftsområder, der sammenkobler de sociale og jobrettede indsatser til borgerne.

  • 20.06.18 Infrastruktur
    Politisk aftale på plads: Aarhus klar til at forny udsatte boligområder

    En by i social balance. Det er målet for den politiske aftale, der netop er indgået af et bredt flertal i Aarhus Byråd. Aftalen fastlægger den politiske ramme for drøftelsen med boligforeningerne om udviklingen for byens udsatte boligområder frem mod 2030 samt byggeri af nye almene boliger. Hent aftalen her.

  • 12.06.17 Politik
    Tolv danske kommuner i Global Parliament of Mayors

    12 østjyske borgmestre i Business Region Aarhus indtræder som de første danske borgmestre i Global Parliament of Mayors - en international interesseorganisation, som består af borgmestre verden over.

  • 08.05.17 Velfærd
    Aarhus største plejehjemsfirma går konkurs

    Aarhus Kommune gør alt for at hjælpe berørte borgere, efter at hjemmehjælpsfirmaet Hjemmehjælpen A/S er gået konkurs. Rådmand vil have speedet op på ældreministerens initiativer, som skal skabe større tryghed for de ældre.

  • 27.06.17 Politik
    Her er de 44 frikommuner - i otte netværk

    Regeringen har udpeget otte frikommunenetværk, der består af i alt 44 forskellige kommuner. De får i de næste fire år frihed til at afprøve nye ideer og løsninger i praksis.