I Folketinget blev områder som ligestilling, retspolitik, uddannelse, social- og indvandrerpolitik hendes mærkesager. Hun var også i en periode medlem af tingets præsidium.
Hovedparten af hendes politiske energi blev beslaglagt af hvervet som gruppeformand, som hun fik tildelt i 1977 - i øvrigt som tingets første kvinde på en sådan post.
I 1991 trak Ebba Strange sig tilbage som gruppeformand, og ved valget i 1994 forlod hun Folketinget. Samtidig trak hun sig ud af SF's hovedbestyrelse og forretningsudvalg, hvor hun havde haft sæde i mange år. Hun var kun 65 og ved godt helbred - men mente simpelt hen, at der nu skulle yngre kræfter til.
Ebba Strange var student fra Tønder og blev senere småbørnspædagog og underviser ved pædagog- og læreruddannelser. Da hun kom i Folketinget, havde hun således længe været et kendt og respekteret navn i socialpædagogiske kredse.
Fra de ganske unge år havde Ebba Strange sammenknyttet sine faglige interesser med et politisk engagement. Allerede i gymnasieårene meldte hun sig under den røde fane som kommunist - måske lidt i protest mod den borgerlige grundholdning, der prægede barndomshjemmet i Sønderjylland.
Men i det lange løb kunne hun ikke forlige sig med den kommunistiske autoritetstro, hun tog afstand fra Sovjets nedkæmpelse af den ungarske opstand i 1956, og da Aksel Larsen i 1959 stiftede Socialistisk Folkeparti, fulgte hun ham ind i det nye parti.
Efter sit farvel til Folketinget vendte hun tilbage til udgangspunktet i grænselandet som medlem af Udvalget vedrørende danske kulturelle Anliggender i Sydslesvig. Udvalget administrerer de pengemidler, som den danske stat yder til danskheden syd for grænsen, og Ebba Strange sad i udvalget til 2002.
/ritzau
Tilmeld nyhedsbrev
Tak for din tilmelding.
