KL efterlyser handlekraft fra Folketinget

Christiansborg-politikerne har ladet sig lamme af udsigten til et folketingsvalg, siger kommunernes formand. Regeringen og Folketinget har ladet sig handlingslamme af udsigten til det snarlige folketingsvalg. Og det har forhindret nødvendige reformer og besparelser på statens budgetter, beklager Kommunernes Landsforening.

- Der er hårdt brug for reformer, men det går for langsomt. Det går ikke, at Christiansborg er fuldstændig stivfrossen, når det gælder det politiske reformarbejde. Tilsyneladende har regeringen og Folketinget bevilget sig selv et sabbatår, siger KL-formanden Jan Trøjborg (S) i sin tale ved kommunernes årsmøde i Aalborg.
Han påpeger, at kommunerne har bidraget til den økonomiske genopretning blandt andet med lukninger af skoler, personalefyringer og med skrappe effektiviseringer.
- Jeg synes, regeringen har et problem. Den vil gennemføre en hård opbremsning i økonomien. Det er godt, og det skal den have ros for. Det var absolut nødvendigt, og det kræver mod at gå på banen med det budskab. Men regeringen mangler at vise, at den også er i stand til at prioritere og styre statens egne udgifter, siger Jan Trøjborg.
Horsens-borgmesteren kritiserer regeringen for at bebyrde kommunerne med nye regler og øget kontrol, som kun skaber mere bureaukrati.
- Vi har ikke brug for mere administrativ kontrol. Vi har brug for, at regeringen holder sine løfter og fjerner de regler, der er med til at presse udgifterne op, siger KL-formanden.

DenOffentlige.dk på DenOffentlige.dk Bliv medlem af DenOffentlige og vær med til at skabe debatten, dele viden og fremme en god udvikling i samfundet....
Aktivitet: Artikler: 1359 | Events: 31 | Kompetenceområder: 5

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene: