Obama skyder løs på doven kongres

Obama retter hård kritik mod medlemmerne af USA's kongres, som ifølge præsidenten ikke passer deres job.

Barack Obama er kendt for at være en cool og kontrolleret præsident, men nu går han til angreb på Kongressen, som han beskylder for at være doven.
Obama siger, at hans børn har mere styr på sine ting end kongresmedlemmerne, der også holder alt for meget ferie ifølge præsidenten.
Med sit verbale udfald mod Kongressen bryder Obama sit valgløfte om at samle parterne i Washington. Præsidentens kindhest er udtryk for frustration over, at partierne ikke kan blive enige om at hæve USA's gældsloft trods flere forhandlingsmøder.
- På et tidspunkt så er de nødt til at udføre deres job. Nu er det på tid til at bevæge tingene fremad og træffe nogle svære valg. Det er derfor de kaldes ledere, siger Obama.
Præsidenten mener, at kongresmedlemmerne bruger tiden på blandt andet at skabe problemer og kontroverser i forhold til USA's engagement i Libyen.
Det er især Republikanerne, som skaber irritation hos Obama.
Partiet vil ikke tillade skatteforøgelser, selvom præsidenten har beslutte at gennemføre besparelser, hvor Demokraternes hellige køer er blevet ofret, lyder det fra Obama.
- Jeg tror, at medlemmerne af Kongressen er nødt til at forstå, at vi bliver nødt til at begynde at aflyse ting og blive her, indtil det her er klaret, siger han.
/ritzau/AFP


 

DenOffentlige.dk på DenOffentlige.dk Bliv medlem af DenOffentlige og vær med til at skabe debatten, dele viden og fremme en god udvikling i samfundet....
Aktivitet: Artikler: 1359 | Events: 31 | Kompetenceområder: 5

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer