Slut med opslidende genindlæggelser

I et forsøg på at undgå opslidende genindlæggelser får særligt sårbare ældre patienter nu mulighed for at få besøg af hjemmesygeplejerske og egen læge efter, de er kommet hjem fra hospitalet.

Ind og ud af hospitalet. Det er noget, som mange ældre, svagelige borgere desværre prøver alt for tit. Men nu får særligt sårbare ældre patienter mulighed for at få besøg af hjemmesygeplejerske og egen læge efter et hospitalsophold.

"Det skal være trygt at komme hjem igen efter en hospitals-indlæggelse. Derfor sætter vi ekstra fokus på, at borgeren oplever, at der er sammenhæng mellem indlæggelsen på hospitalet og udskrivelse til hjemmet. Det vigtigste for os er, at vi kan forebygge opslidende genindlæggelser og dermed understøtte borgerens helbred og livskvalitet", siger fungerende rådmand for Sundhed og Omsorg, Thomas Medom (SF) Aarhus Kommune.

Næsten en fjerdel af alle svagelige ældre patienter over 78 år kan undgå opslidende genindlæggelser på hospitalet, hvis de i stedet får opfølgende hjemmebesøg. Den mulighed får de nu, og bag besøgene står Aarhus Universitetshospital, Aarhus Kommune, og byens praktiserende læger.

"Personlige omkostninger ved genindlæggelserne vejer tungt, men det spiller bestemt også ind, at der samfundsøkonomisk er en gevinst ved at undgå genindlæggelserne", siger Anders Kühnau (S), der er formand for Sundhedskoordinationsudvalget i Region Midtjylland.

DSI har opgjort erfaringer fra opfølgende hjemmebesøg i den vestlige del af Region Midtjylland. De viser, at kommunerne kan spare i gennemsnit 12.688 kr. per borger, hvis det lykkes at undgå genindlæggelser, mens der er en beskeden merudgift for regionen ved ordningen.

Fakta
• Opfølgende hjemmebesøg til patienter over 78 år, havde premiere i Aarhus Kommune den 4. februar, og ordningen er et samarbejde mellem Region Midtjylland, Aarhus Universitetshospital, Aarhus Kommune, og byens praktiserende læger.
• Opfølgende hjemmebesøg er en del af Region Midtjyllands kronikerindsats, som begyndte i den vestlige del af regionen i 2009.
• Erfaringerne er så gode, at modellen i løbet af 2013 bliver udbredt til resten af Danmark som led i den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient.
• Samarbejdet om opfølgende hjemmebesøg er også beregnet på at fremme samarbejdet mellem praktiserende læger, Aarhus Universitetshospital og Aarhus Kommune. 

Emneord: Hjemmesygeplejersker, Genoptræning, Genindlæggelser, Patienter, Hospital
Aarhus Kommune på DenOffentlige.dk Aarhus Kommune
Aktivitet: Artikler: 180 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også