Kommuner indfører skat på fjernvarme

Politik

17/04/2013 12:52

Torben Øllegaard Sørensen

Krav om garanti-provision fra kommuner betyder en ”skat på fjernvarme”. Nogle kommuner kræver betaling årligt for at give en kommunegaranti for fjernvarmeværkers lån til grønne og effektive energianlæg. Nogle kommuner kræver tilmed pengene bagudrettet på gamle kommunegarantier.

En ren skat på fjernvarme, mener Dansk Fjernvarme. Ingen kommuner har nogensinde skullet udbetale penge som følge af garantiforpligtelserne. For forbrugerne betyder det ekstraregninger på 2-800 kroner årligt – for ingenting.

Det er ren tag selv-bord for kommunerne at opkræve garantiprovision for at stille en kommunegaranti for et fjernvarmeværks grønne energiprojekter i forhold til Kommunekredit.

Det viser Dansk Fjernvarmes undersøgelse af det nye fænomen, som har bredt sig. Kravene spænder fra nogenlunde fair til reelle ekstra skatteopkrævninger.

”Garantiprovisionen er ekstra omkostninger, som forbrugerne ikke får noget som helst for. De kommer blot til at betale ekstra for grøn og effektiv opvarmning,” siger Dansk Fjernvarmes direktør Kim Mortensen.

Kravene er opstået de seneste par år, men er ikke på nogen måde ensartede i hverken niveau eller opkrævningsmåde. Nogle kommuner opkræver pengene en gang i forbindelse med stiftelsen af kommunegarantien, men andre har set muligheden for at skrabe penge sammen til de slunkne kommunekasser ved at gøre den årlig – og enkelte sågar ved at indføre den med tilbagevirkende kraft.

”At indføre en sådan udgift med tilbagevirkende kraft er i bund og grund utilstedeligt. Fjernvarmeværket kan jo ikke ændre på et eksisterende anlægsprojekt og eventuelt optage lån andre steder i stedet. Det er ganske enkelt uhørt. Det er slet og ret et greb ned i lommerne på fjernvarmeforbrugerne,” siger Kim Mortensen.

Dansk Fjernvarmes undersøgelse af opkrævningerne hos cirka et halvt hundrede kommuner viser, at nogle kræver 0,2 procent af garantisummen i éngangs-betaling. Andre kræver en procent årligt, mens andre endnu går helt op på 1,5 procent.

For forbrugerne betyder det årlige ekstraomkostninger på fra et par hundrede kroner til omkring 800 kroner for et standardhus på 130 kvadratmeter med et årligt forbrug på 18,1 MWh.

”Det er penge, som ikke giver hverken bedre eller billigere varme. Det stiller kun fjernvarmen dårligere i konkurrencen med andre opvarmningsformer som træpillefyr, brændeovne og varmepumper,” siger Kim Mortensen. Løsninger der typisk samfundsøkonomisk er dårligere.

Dansk Fjernvarme ser med bekymring på forskelligheden i forvaltningen fra kommune til kommune. Og på at nogle kommuner tilsyneladende har set fjernvarmensom en ny guldgrube for kommunekasserne.

Mest Læste

Annonce