Med de 425 mio. kroner, der nu er sat af på finansloven, øjner Ghita Parry en ny chance for at sætte ældremaden i fokus, som Steen Houmark også opfordrede til i sit indlæg i går om at disrupte ældremaden.
– Pengene giver mulighed for en målrettet indsats, hvor kommunerne bakker op om et køkken med en holdning til maden. Hvor der er fagfolk til at sørge for det kulinariske og det ernæringsmæssige. Og nogle til at tage værtskab, nøde og opmuntre også de småtspisende borgere.
Så du mener, at pengene er godt givet ud?
Det er fint at afsætte penge til bygninger, siger Ghita Parry. Men udfordringerne ligger i driften.
- Uanset om maden tilberedes tæt på eller kommer langvejs fra, er der ingen garanti for et velsmagende og ernæringsrigtigt måltid. Med til visionen om de mange små køkkener hører derfor også, at der ansættes ernæringsfaglige i køkkenerne. Ellers er der ikke noget at hente for kommunerne i forhold til at gøre ældremaden bedre, fastslår hun og tilføjer:
- Det fine ved at etablere køkkener alle steder er, at der bliver en tydelig arbejds- og ansvarsfordeling mellem køkken og pleje. Køkkenets tilstedeværelse appellerer til at tage stilling til, ’hvilket’ køkken skal vi have, hvad maden skal kunne, hvordan måltidet skal se ud, hvordan med rammerne, hvem tager værtskab osv.
LÆS OGSÅ: Ny direktør i Kost & Ernæringsforbundet
Ghita Parry forventer ikke, at de 425 mio. kr. rækker til køkkener alle steder. Men der er mellemveje, som hun ’gerne vil slå et slag for’.
- De store centralkøkkener kan levere elementer, som færdiggøres i modtagekøkkenerne. De får rodfrugtmosen leveret, men steger selv stegen og bager brødet. Det er ikke nyt, men måske nok en model, vi kan udfordres på. Og i øvrigt helt i tråd med den store bølge af convenience, vi har oplevet de seneste ti år.
Er pengene godt fordelt?
– De 25 millioner til hjemmeboende er et sted at starte. Og de falder på et tørt sted, tilføjer Ghita Parry.
- Der er brug for innovation, der er brug at gentænke leveringen. Og der er brug for at ’holde øje med de gamle’. I Roskilde Kommune har de i flere år haft fokus på ernæring i hjemmeplejen, og det har betydet mere mad i maven. Vi ved, at det virker, når der samarbejdes og drages omsorg.
- Jeg tror ikke, at vi kommer ud over, at der er nogle, der skal have maden bragt hjem. Men det skal ikke være en hindring for at tænke - eller gentænke - muligheden for at transportere borgeren frem til maden, til åbne cafeer på plejecentrene, som der engang var mange flere af. Her er der mulighed for at servere et dejligt måltid og samtidig aktivere borgerne og modvirke ensomhed.
Selvom der har været eksperimenteret med forskellige typer emballager, varedeklarationer og mærkninger, så er der også her mange dilemmaer at tackle.
- Vi må konstatere, at mange synes, at maden ser kedelig ud. Så kedelig, at det er svært at ’tænke forbi’ indpakningen og nå frem til, at maden i pakken er velsmagende. Så der er bestemt et behov for at tænke ud af boksen, f.eks. sammen med en stor offentlig eller privat leverandør og en emballagefabrikant.
Hvad er det vigtigste næste skridt mod underernæring?
Det er et kæmpe skridt på vejen at få øje på problemet. Derfor skal vi blive ved med at dele viden om, hvad der virker. Vi skal evaluere og dokumentere den – så den halve milliard bliver en god investering. Det er vigtigt, at det her ikke er endnu et projekt, der sættes i gang. Det skal være en blivende forandring, mener formanden.
- Og her er etablering af køkkenener et middel.
