Kan en journalist kontakte en alvorligt psykisk syg ung mand på Facebook med et ønske om et interview? Det er blandt andet ét af de helt konkrete spørgsmål, direktør i LOS gerne vil debattere med journalister på årets Folkemøde. De senere år har LOS’ direktør oplevet en stadig større interesse fra medierne i forhold til at bruge psykisk sårbare mennesker som kilder til historier.
”Vi har brug for at udsatte grupper også har en stemme i medierne og samfundsdebatten. Også når det ind i mellem er med en kritik af den behandling eller indsats, som de oplever at få tilbudt. Men vi har de seneste år oplevet, at medierne ganske enkelt glemmer, at når det handler om sårbare mennesker, så følger der et helt særligt ansvar med. Det gælder både, når journalisten måske bare vil fortælle den enkeltes historie, eller når journalisterne i forbindelse med kritisk journalistik bruger psykisk udsatte som kilder til at underbygge en historie,” siger Michael Graatang og fortsætter:
Vi skal passe på tunnelsyn
”Jeg er ikke i tvivl om, at journalisterne har de bedste intentioner, men vi oplever, at der opstår en konflikt mellem på den ene side ønsket om udkomme med en historie og på den anden side hensynet til de mennesker, der bliver kontaktet og måske brugt som kilder i forbindelse med historierne. Måske går der ind i mellem lidt tunnelsyn i den hos journalisterne og så glemmer de deres kritiske vurdering af kilderne,” siger Michael Graatang, der fra flere medlemssteder har hørt om beboere, der har fået langvarige negative reaktioner efter journalisthenvendelser.
LOS er udgiver på DenOffentlige
LOS - Landsorganisationen for sociale tilbud - deler viden og erfaringer på DenOffentlige.
”Der er flere tilfælde, hvor beboerne er blevet kontaktet via Facebook eller kimet ned af journalister, så de måtte skifte mobilnummer. Det kan gøre beboere urolige og bange, når de pludselig bliver kontaktet af ukendte. Vi har eksempler på, at mindreårige beboere og journalister har lavet aftaler via Facebook og pludselig er beboeren væk for et interview, som måske ripper op i en masse ting. Når de så er tilbage på bostedet og påvirkede af samtalen, så kender personalet ikke baggrunden og har sværere ved at yde den rette støtte,” fortæller Michael Graatang.
Nødvendigt med særlige hensyn
Michael Graatang medgiver, at det kan være svært for en journalist, som måske vil tale med en beboer på et bosted om nogle forhold, som journalister ønsker at afdække om det enkelte bosted, og det er særligt her, Michael Graatang efterlyser en dialog og et samarbejde.
”Når vi har med udsatte mennesker i psykiatrisk behandling at gøre, så skal vi alle tage nogle særlige hensyn. Det stiller også krav til os som behandlere. Journalisterne er nødt til at afveje, om og hvordan de skal kontakte beboerne, om de kan lave historien på en anden måde, eller om de skal tage fat i personalet,” siger Michael Graatang og rækker hånden frem til et samarbejde med journalisterne.
”Jeg er ofte imponeret over, hvordan dygtige journalister kan skabe den rette balance og vise hensyn, når de interviewer psykisk udsatte. Det må være en svær opgave, tænker jeg. Jeg ser da også ind i mellem eksempler på det modsatte, hvor jeg med min viden og erfaring fra vores medlemmer og deres arbejde ved, at det her har omkostninger for den enkelte borger,” siger Michael Gratang.
Kan skade alle parter
Eksponeringen i pressen kan ifølge Michael Graatang være langt mere vidtrækkende, end man måske umiddelbart tror. Ikke mindst for mennesker, der har det svært psykisk.
”Et andet forhold er det, at selve diagnosen hos borgeren kan gøre det endnu sværere for journalisten at interviewe. Jeg ved godt, at det lyder hårdt, men vi er nødt til at være direkte om det her. Vi ved, at nogle borgere reagerer ved at føle sig forpligtet til at køre med på journalistens spørgsmål, andre lever måske i en virkelighed, der er præget af vrangforestillinger, nogle er påvirket af deres medicin, og endelig kan borgere sige ting, der skader deres forhold til de relationer, der er bygget op til personale og pårørende. Det er noget, det pædagogiske personale arbejder med hver dag. Men håndteret forkert kan det altså give helt fordrejede historier til skade for alle parter,” siger Michael Graatang, der opfordrer journalisterne til at inddrage bostedet i dialogen, når de vil interviewe psykisk sårbare beboere.
”Jeg vil ikke stække beboernes ytringsfrihed. Tværtimod. Vi har brug for også at høre de udsatte mennesker i samfundsdebatten. Vi i LOS har en opfordring til journalisterne om dialog og åbenhed. Og har de ønsker og gode råd til os, så lytter vi meget gerne. Derfor håber jeg meget, at debatten på Folkemødet bringer os tættere på hinanden og skaber forståelse. Måske kan vi også blive bedre til at hjælpe journalisterne. Så lytter vi gerne,” siger Michael Graatang.
HØR MERE HER:
"Udsatte på forsiden" er på programmet hos LOS på Folkemødet Kom til debatten torsdag d. 14. juni kl. 14:30-15.:15 (i telt j48).
Moderator: Journalist Lene Johansen
Debatdeltagere: Pressechef i Bedre Psykiatri Erik Ravn, Næstformand for Socialpædagogerne Verne Pedersen, direktør i LOS Michael Graatang og formand for Journalistforbundet Lars Werge.
Læs også: Forside
