”Så letter vi” – nyt tilbud til børn og unge

Sundhedsstyrelsen har udvalgt Holbæk som én af i alt ni kommuner, der skal kunne tilbyde en ny indsats mod overvægt

Et utraditionelt samarbejde mellem Sundhedsplejen, Tandplejen, Sundhedscentret og UngHolbæk i Holbæk Kommune skal hjælpe børn og unge, hvis deres vægt udvikler sig uhensigtsmæssigt. De kommunale enheder arbejder sammen i det nye projekt, hvor børnene og de unge vil kunne give kiloene kamp til stregen.

Holbæk Kommune har fået andel i en pose penge fra Sundhedsstyrelsen (de såkaldte ”satspuljemidler”). Pengene skal bruges frem til udgangen af 2015. Børn fra og med sjette klasse kan komme med i projektet efter sommerferien. Desuden vil unge op til 18 år også være meget velkomne.

- Det er os, der sætter de ydre rammer for aktiviteterne. Til gengæld sætter børnene og de unge hver især deres personlige mål i projektet, f.eks. hvor meget de vil tabe sig. Det kan også være et mål om at kunne løbe en bestemt strækning eller deltage på et hold, hvor man udfordrer sig selv fysisk eller mentalt, siger projektleder Aino Rytter fra Sundhedsplejen. 

Sundhed som en sjov udfordring
”Så letter vi” giver børnene og de unge mulighed for at få:
• Individuel hjælp og vejledning
• Input til motion og sport
• Mulighed for at være med på et hold i ungdomsskolen

Aino Rytter lover, at det ikke bliver kedeligt. Børnene og de unge kommer til at dele mange oplevelser, som gør det sjovt at leve sundere. Målet er at holde vægten nede og selvværdet oppe.

Forældrenes rolle
Undervejs vil børnene og de unge få brug for, at forældrene støtter dem og bakker op omkring deres indsats. De skal f.eks. være med til at gøre hverdagen sundere for hele familien. 

Projektet ”Forebyggende indsats for overvægtige børn og unge 2012-2015” er forankret i Børnekonsulentcenteret og løber frem til udgangen august 2015. Når projektet slutter, skal Holbæk og de otte øvrige kommuner hver især udarbejde en rapport til Sundhedsstyrelsen.

Holbæk Kommune på DenOffentlige.dk Holbæk Kommune
Aktivitet: Artikler: 43 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer