”Vi står inde for ansættelsen af tyske SOSU-assistenter”

Næstved Kommune satte de ældre først, da den ansatte en gruppe tyske social – og sundhedsassistenter i hjemmeplejen i 2010. Det slår en intern juridisk undersøgelse nu fast.


I løbet af de sidste to uger har man i medierne kunnet læse og høre om mulige lovovertrædelser i forbindelse med en gruppe tyske SOSU-assistenter, som er blevet ansat i en række danske kommuner og uddannet gennem firmaet Job Team. Næstved Kommune var blandt disse kommuner. Et enigt Byråd sender nu en redegørelse for hele sagens forløb til Statsforvaltningen Sjælland, Tilsynet.

”Vi ansatte 21 tyske SOSU-assistenter i 2010 med henblik på at give vores ældre den bedst mulige pleje. Situationen var den, at vi manglede uddannede hænder på ældreområdet – op mod 80 stillinger på et tidspunkt. Og eftersom borgernes ve og vel altid kommer i første række, accepterede vi tilbuddet om at kunne ansætte kvalificeret arbejdskraft fra udlandet. Arbejdskraft, som vel at mærke kunne modtage den nødvendige efteruddannelse i form af sprog – og kulturundervisning,” forklarer borgmester Henning Jensen og tilføjer: ”Og vi er rigtig glade for de otte vi fortsat har. Så på mange måder er det en succeshistorie.”

Ingen fed fidus
Kommunen betalte et rekrutteringsfirma for at rekruttere de tyske social- og sundhedsassistenter, og der er ingen tvivl om, at ansættelsesforholdene er reelle, på trods af den megen negative medieomtale af ansættelseskontrakterne, som satte juristerne i gang med en undersøgelse. En lovændring og indhentelse af straffeattester m.v. har haft betydning for den formelle tilrettelæggelse og for udformningen af ansættelsesbrevene til de tyske medarbejdere.

Der har heller ikke været tale om nogen form for økonomisk vinding for Næstved Kommune, som ikke har modtaget VEU-godtgørelse for nogen ansat. Godtgørelsen er udbetalt direkte til de ansatte via SU-Styrelsen. Ansættelserne har, med andre ord, ikke været nogen fed fidus for kommunen, tværtimod.


Fakta:
Næstved Kommune ansatte 21 tyske SOSU-assistenter i 2010. 11 af disse assistenter fortsatte ansættelsesforholdet efter endt AMU-uddannelse. 8 af disse 11 er fortsat ansat i kommunen. De øvrige assistenter opsagde selv ansættelsesforholdet af personlige grunde, dog blev to assistenter afskediget.

DenOffentlige.dk på DenOffentlige.dk Bliv medlem af DenOffentlige og vær med til at skabe debatten, dele viden og fremme en god udvikling i samfundet....
Aktivitet: Artikler: 1359 | Events: 31 | Kompetenceområder: 5

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer