39 kommuner kan søge penge til nedrivning

Indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder har netop sendt brev til 39 kommuner om, at de kan søge penge fra ministeriets pulje til at rive faldefærdige huse og staldbygninger ned. Der er i alt 100 mio. kr. i puljen.

39 kommuner står på indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarders liste over, hvem der kan søge penge fra den såkaldte indsatspulje – bedre kendt som "nedrivningspuljen".

Ministeren har netop sendt brev af sted til de 39 kommuner, som nu kan søge om penge til at opkøbe bl.a. faldefærdige bygninger og enten rive dem ned eller restaurere dem.

De 39 kommuner er:
Aabenraa, Assens, Billund, Bornholm, Brønderselv, Faaborg-Midtfyn, Fanø, Guldborgsund, Haderslev, Hedensted, Hjørring, Jammerbugt, Kalundborg, Langeland, Lejre, Lemvig, Lolland, Læsø, Mariagerfjord, Morsø, Norddjurs, Nordfyn, Odder, Odsherred, Rebild, Ringkøbing-Skjern, Samsø, Skive, Stevns, Struer, Syddjurs, Thisted, Tønder, Varde, Vejen, Vesthimmerland, Viborg, Vordingborg og Ærø.

Ansøgningsfristen for kommunerne er 25. februar. Pengene i puljen forventes at blive fordelt i løbet af marts.

Der er i alt 100 kr. i puljen, som indgik i finanslovsaftalen for 2011. Puljen er en videreførelse af den indsatspulje, som blev oprettet i 2009. Kommunerne har frihed til at bruge pengene, hvornår de vil, så de kan tilrettelægge det bedst muligt.

Indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder siger:

"Jeg håber, kommunerne benytter lejligheden til at få ryddet op, hvor faldefærdige bygninger eller måske skrotbunker skæmmer landskaberne. Forhåbentlig kan pengene være med til at sætte gang i en positiv udvikling, hvor det bliver mere attraktivt at færdes og måske flytte til de støttede områder."


Fakta: Tidslinje for indsatspuljen

* Foråret 2009: Den første pulje bliver oprettet som led i økonomiaftalen for 2010 mellem regeringen og KL.

* December 2009: De 150 mio. kr. i puljen bliver fordelt mellem 34 kommuner. Se oversigt over fordelingen.

* September 2010: Indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder beslutter at forlænge indsatspuljen, sådan at kommunerne kan bruge pengene fra puljen i 2011. Argumentet er, at hvis sælgerne ved, kommunerne skal bruge pengene inden årsskiftet, kan de udnytte det til at presse priserne for højt op.

* December 2010: Med den nye finanslov for 2011 vedtager et flertal af Folketinget at videreføre indsatspuljen med nye 100 mio. kr.

* 25. februar 2011: Ansøgningsfrist for at søge penge fra indsatspuljen. Pengene forventes at blive fordelt i marts.
 

DenOffentlige.dk på DenOffentlige.dk Bliv medlem af DenOffentlige og vær med til at skabe debatten, dele viden og fremme en god udvikling i samfundet....
Aktivitet: Artikler: 1359 | Events: 31 | Kompetenceområder: 5

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene: