AARHUS STRAMMER KURSEN OVERFOR FÆDREHOTELLER

Aarhus kommune skærper nu indsatsen overfor socialt bedrageri. I et samarbejde med boligforeningerne går borgerservice nu i gang med målrettet indsats mod de såkaldte fædrehoteller.


Nu skal det være slut med alt for mange mænd med proformaadresse i en etværelseslejlighed. Derfor går Aarhus Kommune nu sammen med boligforeningerne i et samarbejde, som skal sikre, at der maksimalt kan bo en person per beboelsesrum i lejligheden.
”Vi vil ikke finde os i, at der er nogle, som går og snyder fællesskabet. Det er usolidarisk og en trussel mod velfærdssamfundet. Jeg er derfor glad for, at vi nu har fundet en model, der hører til landets strammeste, og som skal være med til at sikre, at vi kommer denne uacceptable adfærd til livs,” siger rådmand for Kultur og Borgerservice i Aarhus Kommune Marc Perera Christensen.
Modellen tager udgangspunkt i almenboligloven og effektueres i samarbejde med boligorganisationerne. Reglerne i almenboligloven er så stramme, at der kun tillades 1 person pr beboelsesrum – mens den alternative regel beboermaksimum tillader to personer per beboelses-rum.
”Vi har oplevet, at der er op til 18 personer, som har haft folkeregi-steradresse i en etværelses lejlighed, mens lejligheden tydeligvis kun har været beboet af en person. Den slags proformaflytninger, der kun har til formål at få flere penge ud af kommunekassen, vil vi ikke tolerere, og derfor skal kursen nu strammes,” siger Marc Perera Christensen.
Side 2 af 2
Den alternative løsningsmodel betyder, at kontrolgruppen under Borgerservice vil udvide sin nuværende praksis omkring den såkaldte logiværterklæring til fremover at omfatte alle tilmeldinger til beboede adresser, hvor tilflytning medfører, at der vil være mere end én person pr. beboelsesrum.
Hvis flytningen fastholdes, orienteres boligorganisationen, og herefter kan boligforeningen ophæve lejemålet i henhold til almenlejelovens bestemmelser.
”Vi medvirker naturligvis gerne aktivt til at bekæmpe socialt bedrageri i samarbejde med kommunen. Det er i alles interesse at komme det problem til livs, og som boligselskab ønsker vi ikke at lægge lejligheder til den slags misbrug af velfærdssystemet. Vi er klar til at gå så langt, som almenboligloven tillader,” siger direktør Allan Søstrøm fra Østjysk Boligadministration, der administrerer 2.300 lejemål i Østjyl-land.
Ordningen, der er en del af initiativaftalen mellem Aarhus Kommune og Socialministeriet, træder i kraft 1. januar.

DenOffentlige.dk på DenOffentlige.dk Bliv medlem af DenOffentlige og vær med til at skabe debatten, dele viden og fremme en god udvikling i samfundet....
Aktivitet: Artikler: 1359 | Events: 31 | Kompetenceområder: 5

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene: