Agnete Gersings kommentarer til konkurrencelovsudvalgets rapport

Erhvervs- og Vækstminister Ole Sohn har i dag offentliggjort Konkurrencelovsudvalgets rapport. Rapporten indeholder en række anbefalinger til at styrke efterlevelsen og håndhævelsen af konkurrenceloven i Danmark. Agnete Gersing har deltaget i udvalget i sin egenskab af direktør for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

        Læs Ole Sohns kommentarer og rapport

Agnete Gersings kommentarer til udvalgets rapport:

”Det er vigtigt, at virksomhederne kender og efterlever konkurrenceloven. En væsentlig forhøjelse af bøderne og indførelse af fængselsstraf for karteller – som anbefalet af udvalgets flertal - vil give os langt bedre muligheder for at bekæmpe alvorlige overtrædelser effektivt. Det vil gavne både forbrugerne og de mange lovlydige virksomheder.”

”Karteller og andre alvorlige overtrædelser koster både forbrugerne og andre virksomheder dyrt, men bliver i dag straffet langt mildere end sammenlignelige former for økonomisk kriminalitet.”

”Der er gråzoner i konkurrenceloven, men det gælder ikke karteller. Kartelaftaler mellem konkurrenter om priser, salg og kunder er altid meget skadelige og kan ikke forveksles med lovlige samarbejder om for eksempel forskning.”

”Danske virksomheder har i dag bedre muligheder for at få vejledning om konkurrencereglerne hos myndighederne end virksomheder i andre europæiske lande. Samtidig kan vi konstatere, at der er et klart behov for at forbedre virksomhedernes kendskab til de basale regler i konkurrenceloven. Derfor er det fornuftigt, at kombinere hårdere sanktioner med styrket information og vejledning.”

”Vi er i fuld gang med at lave en forebyggelsesstrategi. Vi skal gøre alt, hvad vi kan for at forebygge, at virksomhederne overtræder konkurrenceloven. Det kræver, at virksomhederne kender og forstår reglerne, og at sanktionerne er tilstrækkeligt afskrækkende.”

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen på DenOffentlige.dk Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Aktivitet: Artikler: 20 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer