AKF: De fleste jobcentre har styr på førtidspension og fleksjob

De fleste jobcentre har faste rutiner, tværfaglige teams og kvalitetstjek, når de tildeler førtidspension og fleksjob. Nogle af dem, der siger ja til relativt mange førtidspensioner og fleksjob, halter dog bagefter med kvalitetskontrollen, viser en ny analyse fra AKF.

Ni ud af ti jobcentre har tjeklister og kvalitetskontrol for at sikre, at sagsbehandleren følger alle procedurer, når hun skal afklare arbejdsevnen hos en borger, der søger om at få førtidspension eller fleksjob. Og langt de fleste kommuner tager beslutningen i et tværfagligt samarbejde, hvor både jobkonsulenter, jurister og læger bliver hørt.

Det viser en ny analyse fra AKF, Anvendt KommunalForskning. Den belyser, hvordan jobcentre i 45 kommuner behandler sager om tildeling af førtidspension og fleksjob.

- Kommunerne er ret ens i deres måde at håndtere borgernes ansøgninger på, når det gælder førtidspension og fleksjob. Vi lavede en undersøgelse i 2009, som viste, at der er meget stor forskel på, hvor hyppigt kommunerne tildeler førtidspension eller fleksjob til borgerne. Men jobcentrene administrerer tilsyneladende ikke opgaven særlig forskelligt, siger docent Eigil Boll Hansen fra AKF, som står bag analysen.

Nogle mangler kvalitetstjek
Nogle af de kommuner, som bevilger flere førtidspensioner og fleksjob end andre, har dog en mindre stram kvalitetskontrol. Her er det fx oftere sagsbehandleren selv, der står for kvalitetskontrollen. Desuden mangler disse jobcentre nedskrevne arbejdsgange og tjeklister for, hvordan sagsbehandlingen skal forløbe.

- Vi kan se en tendens, men vi kan ikke entydigt sige, at mangel på kvalitetskontrol og nedskrevne procedurer er årsagen til, at kommunen så tildeler flere førtidspensioner og fleksjob end andre kommuner, siger Eigil Boll Hansen.

Særlige tilbud til psykisk syge
Ni ud af ti jobcentre har særlige tilbud til kontanthjælps- og sygedagpengemodtagere med psykiske problemer. Det drejer sig typisk om psykologisk behandling kombineret med jobvejledning og arbejdsprøvning.

Generelt gør kommunerne ofte brug af faglige konsulenter, når de skal afklare, om en borger er berettiget til førtidspension eller ej. Især kommuner, som kun tilkender få førtidspensioner, gør flittigt brug af jobkonsulenter eller virksomhedskonsulenter.

Fakta om undersøgelsen:
Undersøgelsen er baseret på spørgeskemaer og interview med ledere i 45 jobcentre. Svarene holdes op mod resultaterne af to benchmarkinganalyser af kommunernes tilkendelse af henholdsvis førtidspension og fleksjob.
 

DenOffentlige.dk på DenOffentlige.dk DenOffentlige.dk bidrager aktivt til information, videndeling og netværk for aktører i og omkring den offentlige sektor....
Aktivitet: Artikler: 1402 | Events: 33 | Kompetenceområder: 5

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene: