Bæredygtige investeringer i skoler og dagtilbud

Positivt regnskab fra Børn og Unge åbner mulighed for at investere i miljø- og energirigtige løsninger i skoler og dagtilbud.

Børn og Unge foreslår at investere 62 millioner kroner i miljø- og energirigtige løsninger i primært skoler og dagtilbud. Pengene stammer blandt andet fra et overskud på driften af bygninger og et centralt opsparet overskud, der er en konsekvens af de seneste års stramme vækstrammer for kommunernes økonomi. Overskud, som nu kan investeres.

”Vi har været mådeholdne inden for et stramt budget, og det kommer os til gode i form af investeringer i bæredygtighed. Klima- og energibesparende initiativer kan i sig selv være en god forretning, men det kræver råd til at investere. Det har vi nu,” siger Kristian Würtz, rådmand for Børn og Unge.

Samtidig foreslås det at investere i en mere effektiv udnyttelse af kapaciteten i Børn og Unges bygninger i fremtiden.

De bæredygtige investeringer ventes sammen med en række andre tiltag at give et overskud på fem millioner kroner i 2013 og 10 millioner kroner i 2014 og fremefter. Overskuddet vil indgå som en del af Børn og Unges bidrag til den udviklings- og bufferpulje, som Aarhus Byråd har besluttet at indføre.

Investeringerne er tirsdag drøftet i Børn og Unges HovedMedUdvalg, HMU, hvor Kristian Würtz er formand. Næstformand i HMU, Søren Aakjær, der også er formand for Århus Lærerforening, siger:

”Det er vigtigt med investeringer, der vil give intelligente besparelser. Vi lever en i tid med lavvande i kassen og her skal penge bruges med omtanke. Investeringer i miljørigtige løsninger, der skåner kerneydelserne, er en fornuftigt vej at gå,” siger Søren Aakjær.

Forslagene fra Børn og Unge vil blive fremlagt for byrådet senere.

Aarhus Kommune på DenOffentlige.dk Aarhus Kommune
Aktivitet: Artikler: 176 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene: