Borgmester: Kaos på Kystbanen skal følges tæt

I lyset af de seneste ugers udvikling i sagen om driftsproblemer på Kystbanen og risikoen for, at DSBFirst erklæres konkurs, foreslår borgmester i Fredensborg Kommune Thomas Lykke Pedersen nu, at der nedsættes en særlig følgegruppe.

Følgegruppen, der skal bestå af kommunerne langs Kystbanen og Pendlerklubben, skal være i tæt dialog med transportministeren og blandt andet sikre, at kommunernes synspunkter bliver hørt i beslutningsprocessen omkring togdriften. Pendlerklubben på Kystbanen bakker op om forslaget.

”Situationen omkring driften af Kystbanen er tæt på at være kaotisk. Det skaber daglig frustration hos vores borgere i togkupeer og på perroner, og får desværre mange til at fravælge offentlig transport. Det er en skam og jeg er bekymret for, at situationen på Kystbanen kan blive endnu værre, end den allerede er, som følge af den redningsplan DSBFirst har igangsat. Passagerne på Kystbanen har krav på tog, der kører ofte og til tiden. Ikke bare i dag og i morgen, men de næste mange år. Derfor foreslår jeg en følgegruppe, der bl.a. skal være med til at sikre, at passagerne ikke betaler prisen for, at staten i sin tid gennemførte et dårligt driftsudbud på strækningen”, siger borgmester Thomas Lykke Pedersen og fortsætter:

”Både pendlerklubben og kommunerne langs Kystbanen har behov for at følge udviklingen tæt og løbende blive informeret om, hvad der sker i relation til driften på banen. Et godt eksempel er den plan B, trafikministeriet angiveligt har liggende klar i skuffen, hvis DSBFirst erklæres konkurs, hvor jeg ærlig talt må sige, at det har været småt med, hvad den indeholder. Her vil det være følgegruppens opgave at sikre, at denne plan B ikke indebærer yderligere service-forringelser på Kystbanen Dem har vi haft rigeligt af de senere år”.

Borgmesteren vil en af de nærmeste dage rette henvendelse til trafikministeren med forslaget om oprettelse af en følgegruppe på Kystbanen. I forslaget vil Thomas Lykke Pedersen lægge vægt på;

• at følgegruppen er i tæt dialog med transportministeren og Transportministeriet
• at følgegruppen løbende informeres om, hvorvidt kvalitetsmålene på Kystbanen overholdes
• at kystbane-kommunernes synspunkter bliver hørt i forbindelse med de konkrete løsningsforslag
• at kystbane-kommunerne inddrages i diskussionen om fremtidsscenarier for Kystbanen
 

DenOffentlige.dk på DenOffentlige.dk Bliv medlem af DenOffentlige og vær med til at skabe debatten, dele viden og fremme en god udvikling i samfundet....
Aktivitet: Artikler: 1359 | Events: 31 | Kompetenceområder: 5

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene: