Danske Regioner er klar til dialog om yngre lægers tidsforbrug

21/03/2012 21:23

Administrator

Se på den tid, der bruges til den samlede behandling frem for kun den tid, der bruges til direkte kontakt til patienten. Sådan lyder meldingen fra Danske Regioner i debatten om, hvorvidt yngre læger bruger meget tid på bureaukrati.

Selv om yngre læger kun bruger 25 procent af deres tid til direkte kontakt med patienten, så bruger de 75 procent af deres arbejdstid på den direkte patienthandling. Det viser en ny undersøgelse fra Yngre Læger. Undersøgelsen er blevet udlagt som om, at lægerne bruger størstedelen af deres arbejdstid på bureaukrati.
Læs også: Vi vil have patienterne tilbage

- Unødvendigt bureaukrati skal naturligvis fjernes, men i denne debat er det vigtigt at huske på, at selv når yngre læger ikke har direkte patientkontakt, så varetager de også klassisk lægefagligt arbejde. Det kan f.eks. være at skrive en journal, læse op på en patient inden stuegang eller registrere medicinforbrug. Derfor skal vi passe på, at debatten får den rigtige drejning, siger formand for Danske Regioner, Bent Hansen.

- De yngre læger vurderer, at de bruger omkring 7-8 procent af arbejdstiden på opgaver, som skal højne kvaliteten i behandlingen som f.eks. indberetninger til kvalitetsdatabaser. Jeg synes, at det er svært at argumentere for, at disse opgaver ikke skal laves, hvis vi fortsat har en ambition om at forbedre kvaliteten i sundhedsvæsenet, fortsætter Bent Hansen.

Han peger også på, at størstedelen af yngre læger er under uddannelse, så derfor er det naturligt, at de selv vurderer, at de bruger op omkring en ottendedel af deres arbejdstid på uddannelse.

- Vi er klar til en dialog med Yngre Læger, om der er områder, hvor vi kan lave en anden arbejdstilrettelæggelse. Men det er vigtig at få de rette proportioner på diskussionen, siger Bent Hansen.

Regionerne har fokus på at forbedre arbejdstilrettelæggelsen. Et eksempel er i forhold til ventetid og spildtid i forhold til IT-systemer, hvor regionerne er i gang med at indføre single-sign-on-system, så medarbejderne med ét enkelt password får adgang til alle it-systemer, som de skal arbejde i .
 

Mest Læste

Annonce

14/10/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.