Demens hotline efter fyraften

Sundhed og Omsorg åbner ny hotline om demens i de sene eftermiddagstimer. Formålet er at imødekomme borgere på ar-bejdsmarkedet, som ikke kan ringe inden for normal kontortid.

”Spørgsmål vedrørende demens kan sjældent klares på en 2-3 minutters kaffepause i arbejdstiden. Derfor opretter vi nu en rådgivningsli-nie til personer på arbejdsmarkedet, som er i berøring med demens, i tidsrummet kl. 16-18,” siger rådmand for Magistratsafdelingen Sundhed og Omsorg, Dorthe Laustsen (SF), om det nye tiltag.

Sundhed og Omsorg oplever et stigende behov for at drøfte demens problemstillinger med eksperter.


”Når man ringer til rådgivningen, får man en af vore fire demenskoor-dinatorer i røret, som kan besvare spørgsmål og hjælpe videre. Vi er glade for at kunne tilbyde denne service, da det er en meget udbredt sygdom, som tilmed er forbundet med vældig stor usikkerhed og mange frustrationer,” siger Dorthe Laustsen.

Rådmanden tilføjer, at demenskoordinatorerne forventer spørgsmål om symptomer, juridiske forhold og det offentliges tilbud om hjælp.


”Rådgivningslinien vil formentlig være det første skridt ind i ’demens-verdenen’ for nogle borgere. Mange vil måske ringe for at høre, hvor-vidt naboens, kollegaens eller ægtefællens ændrede adfærd kan være tegn på begyndende demens, og hvad man i så fald kan gøre. Hér er det godt, at vi fra første færd kan guide dem på rette vej,” siger hun.
 

Aarhus Kommune på DenOffentlige.dk Aarhus Kommune
Aktivitet: Artikler: 180 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer