Demente skal hjælpes ved hjælp af mobilen

Sundhedspersonale og pårørende kan hente den første danske app på demensområdet, så de kan reagere hurtigere på mulige sygdomstegn Svækket hukommelse. Glemmer at drikke. Dehydrering. Fald.

Små ændringer i adfærden hos ældre mennesker kan hurtigt udvikle sig til sygdom og ulykke, hvis ikke symptomerne opdages i tide. En ny app til mobilen skal støtte medarbejderne i hjemmeplejen, i plejeboliger og plejepersonalet på hospitalerne, så de kan handle på mulige sygdomstegn hos ældre, især demente personer.

Bag app’en står Region Hovedstaden samt Nationalt Videnscenter for Demens på Rigshospitalet.

Skærpet opmærksomhed kan give færre indlæggelser
App’en, der hedder ”Viden om demens”, sætter fokus på observationer af personer med demens, tilbyder viden om symptomer og sygdomme, udfordrer ens kendskab til demens og giver gode råd om samarbejdet om plejen med demente personer.

App’en giver bl.a. forslag til, hvordan SOSU-assistenter, SOSU-hjælpere samt sygeplejersker observerer og reagerer på de forskellige symptomer, og forhåbentlig kan deres handlinger føre til færre livstruende tilstande hos ældre mennesker. Bl.a. blev 2.476 ældre i Region Hovedstaden sidste år indlagt med dehydrering.

- Personer med demens er i særlig risiko for at udvikle andre sygdomme. Som følge af demens kan vedkommende have mistet fornemmelsen for sult og tørst, ligesom demens kan påvirke personens evne til at give udtryk for smerter og ubehag. En sådan kombination kan være farefuld, og kræver personalets fulde opmærksomhed, siger professor Gunhild Waldemar, der også er leder af Nationalt Videnscenter for Demens.

Samarbejdet med pårørende styrkes
Selvom app’en er tiltænkt sundhedsfagligt personale, vil pårørende også kunne få gavn af den.

- Mange ægtefæller yder en værdifuld pleje af personer med demens. Med app’en kan de både læse mere om demenssygdommene samt få indblik i, hvordan den daglige pleje kan gribes an. Samarbejdet mellem pårørende og plejepersonale bygger på en fælles forståelse af den demente persons behov, siger Flemming Pless (S), formand for patientudvalget i Region Hovedstaden.

Også Alzheimerforeningen hilser initiativet velkommen:

- Den kommende generation af pårørende er vant til at bruge apps til at klare daglige gøremål. Kan de hente inspiration og støtte i redskabet, vil især hjemmeboende personer med demens få gavn af den kvalificerede opmærksomhed, som app'en tilbyder, siger direktør Nis Peter Nissen.

Læs mere om app´en ”Viden om demens” på www.videnscenterfordemens.dk/app

Fakta:

§ Bag app’en står Region Hovedstaden samt Nationalt Videnscenter for Demens på Rigshospitalet.

§ Applikationen er udarbejdet i forbindelse med implementering af Region Hovedstadens forløbsprogram for demens.

§ Alle regioner og kommuner kan frit downloade app’en fra Google Play og anvende den i kompetenceudviklingen af plejepersonale.

§ Derudover kan app’en anvendes som redskab og støtte til pårørende til mennesker med demenssygdom.

Region Hovedstaden på DenOffentlige.dk Region Hovedstaden står for behandling, uddannelse og forskning inden for borgernes sundhedsvæsen, og sammen med andre udvikler vi hovedstadsregionen, hvor Region Hovedstaden har særlige opgaver ...
Aktivitet: Artikler: 168 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Mest læste

Seneste kommentarer