Efteruddannelse fastholder ikke de ældre på arbejdsmarkedet

Medarbejdere, der tager meget efteruddannelse, går ikke senere på efterløn eller pension end deres kolleger. Det viser en ny undersøgelse fra AKF, Anvendt KommunalForskning.

Efteruddannelse er en investering for samfundet, og man har hidtil haft en forventning om, at efteruddannelse kunne få folk til at blive længere tid på arbejdsmarkedet. Men det er ikke tilfældet, viser en ny undersøgelse fra AKF: En medarbejder, der tager et helt års efteruddannelse, bliver højest én måned ekstra på arbejdsmarkedet.

- Umiddelbart er det temmelig overraskende. Forklaringen kan være, at efteruddannelse ikke i tilstrækkelig grad øger de ældres kompetencer på et dynamisk og krævende arbejdsmarked. Men det kan også være, at efterløn og andre attraktive tilbagetrækningsformer gør, at de ældre medarbejdere vælger at forlade arbejdsmarkedet på trods af efteruddannelse, siger programleder i AKF, Nicolai Kristensen, som har lavet undersøgelsen.

Livslang læring forlænger ikke arbejdslivet
Undersøgelsen er baseret på et omfattende statistisk datamateriale for alle de danskere, der har taget offentlig medfinansieret efteruddannelse i de seneste 30 år. Og konklusionen er klar: Efteruddannelse spiller stort set ingen rolle for tilbagetrækningsalderen.

- Befolkningen bliver ældre og ældre, så derfor vil flere år på arbejdsmarkedet være en hjælp til at bevare en stor arbejdsstyrke. Men vi må desværre konstatere, at efteruddannelse ikke bidrager særlig meget til at løse dét problem, siger Nicolai Kristensen.

Måske behov for andre tilbud
Undersøgelsen her kortlægger, hvad de eksisterende efteruddannelsestilbud betyder for tilbagetræk-ningsalderen. Endnu er det ikke undersøgt, om man kunne udvikle efteruddannelses-tilbuddene, så de bidrager til at fastholde de ældre medarbejdere på arbejdsmarkedet i længere tid.

- Med efterlønsreformen sker der en stramning, så vi alle skal blive længere på arbejdsmarkedet i fremtiden. Undersøgelsen viser, at det er vigtigt at få afdækket, om de ældre har nogle særlige uddannelsesbehov, som de nuværende tilbud ikke dækker, siger programleder i AKF, Nicolai Kristensen.

FAKTA om undersøgelsen:
Undersøgelsen bygger på omfattende registerdata, hvor næsten 200.000 danskere i alders-gruppen 57-65 år følges, indtil de går på pension.
Undersøgelsen omfatter al den offentligt støttede efteruddannelse, den enkelte arbejdstager har taget siden 1980.

Der tages højde for, hvor meget og hvornår den enkelte har deltaget i efteruddannelse. Et 14-dages kursus vejer tungere for en 59-årig, end hvis samme kursus blev gennemført, da personen var 25 år.

Efteruddannelse er i undersøgelsen alt fra AMU-kurser til diplomkurser og kan vare fra få timer til mange uger.
 

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer