EU-penge til Kolding for at sætte gang i socialøkonomiske virksomheder

Foregangskommune sætter gang i hjulene for alternative iværksættere og sætter nye normer i Europa.

Kolding Kommune er på vej til at blive banebrydende inden for den nicheproduktion og beskæftigelsesfremme, der hedder socialøkonomisk virksomhed. Et godt og frugtbart samarbejde mellem Social- og Sundhedsforvaltningen i Kolding og Det Syddanske EU-Kontor har Europa-Kommissionen har resulteret i, at der er blevet frigivet 2,35 millioner kroner til en Kolding-opfindelse, ”Socio Economy Enterprices”.


Det Syddanske EU-kontor er en organisation, der hjælper syddanske virksomheder og iværksættere igennem til kassen med EU-midler.


”Vi har opdaget, at ved at sætte fokus, stille infrastruktur og rammer til rådighed kan vi fremme den socialøkonomiske iværksætterkultur til gavn for både de mindre heldige på arbejdsmarkedet og for samfundet som helhed. Og her har vi haft et fantastisk samarbejde med Det Syddanske EU-Kontor”, siger socialudvalgsformand Tine R. Nørgaard.


Også lokalt arbejdes der for sagen. Socialudvalget i Kolding har netop frigivet 275.000 kroner til at samle rådgivning, information og synliggørelse af virksomheder som de lokale Kolding Pak og Café Geo i Geografisk Have på ét sted.


Tine R. Nørgaard, som er formand for Socialudvalget, oplever i kølvandet på åbningen af Café Geo i Geografisk Have, at der er en stigende interesse for socialøkonomi.


”Selv om vi har gjort os umage med at fortælle om mulighederne i socialøkonomi, oplever vi fortsat, at borgerne og virksomhederne nogen gange ikke rigtig ved, hvor de skal henvende sig med de spørgsmål og ideer, de har”, siger Tine Nørgaard.


Det vil vi selvfølgelig gerne gøre noget ved, og derfor skal de 275.000 kroner bruges til at synliggøre mulighederne og samle information og viden ét sted, nemlig i VirksomhedsNetværket.


VirksomhedsNetværket, som er et netværk, der består af 133 virksomheder, der alle arbejder med social ansvarlighed, har base i Kolding, men netværket har også medlemmer ud over Koldings grænser.


”Derfor håber vi på, at vi også vil kunne tiltrække iværksættere fra andre kommuner, og at vi dermed bliver centrum for socialøkonomi i Trekantområdet”, siger Tine Roos Nørgaard, som synes, at Kolding virkelig har noget at byde på i forhold til socialøkonomisk iværksætteri.
”Vi har jo blandt andet en privat fond i Business Kolding – den fond som for nylig gav et tilskud på 15.000 kroner, så Café Geo kunne genåbne som socialøkonomisk café.


En del af de 275.000 kroner, som udvalget har frigivet, skal gå til afholdelse af en såkaldt ”Iværksætter Camp” i Kolding, endnu et initiativ for kommende sociale virksomheder.


”Vi håber, at dette initiativ vil sætte yderligere skub i den socialøkonomiske iværksætterånd i Kolding. Socialøkonomiske virksomheder kan nemlig være med til at give nogle af de mest sårbare borgere et meningsfyldt arbejdsliv og samtidig være til stor nytte for samfundet”, siger Tine Nørgaard.

Kolding Kommune på DenOffentlige.dk Kolding Kommune
Aktivitet: Artikler: 105 | Events: 1 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene: