52 procent af de borgere, der får tilkendt førtidspension, er lønmodtagere, som er blevet syge, og som forud for tilkendelsen har været igennem et ret kort forløb på det kommunale jobcenter. 21 procent af dem, der får tilkendt førtidspension, er langvarige kontanthjælpsmodtagere, og 10 procent er borgere, der i flere år har pendlet mellem sygedagpenge og fleksjob. Det viser en undersøgelse, som AKF har lavet i fire midtjyske kommuner.
- Vores analyse viser, at det langtfra er alle førtidspensionister, der har været gennem årelange forløb på offentlige ydelser. Førtidspensionisterne er en meget differentieret gruppe, men det er de tunge grupper, som fx psykisk syge og misbrugere, der fylder mest i det sociale system og i behandlingssystemet, siger forsker i AKF, Helle Bendix Kleif, som er en af forskerne bag undersøgelsen.
Fire kommuner i fokus
AKF’s rapport ”Veje til førtidspension” er lavet i fire kommuner: Herning, Silkeborg, Viborg og Holstebro. Kommunerne er udvalgt ud fra, at de har forskellige profiler på førtidspensionsområdet, og undersøgelsen afdækker forløbene for samtlige førtidspensionister i de fire kommuner i fem år, før de får tilkendt pensionen.
Analyserne er både baseret på omfattende statistiske data samt en mere tilbundsgående interviewundersøgelse blandt sagsbehandlere, læger og lægekonsulenter. Rapporten beskriver, hvem førtidspensionisterne er og udpeger fem typiske forløb, der går forud for førtidspensionen.
De unge førtidspensionister under 40 år med en psykisk lidelse udgør 23 procent af det samlede antal tilkendelser. Heraf modtager over halvdelen kontanthjælp i de sidste to år, inden de tilkendes førtidspension.
Travl hverdag begrænser faglig indsats
Rapporten peger også på en række udfordringer i kommunernes sagsbehandling. En central udfordring er, at der blandt sagsbehandlere opleves at være for lidt fokus på en fagligt begrundet indsats pga. travlhed, ventetid i behandlingssystemet og en række krav om dokumentation og rettidighed i kontakten til borgeren.
- En sagsbehandler kan ikke indstille en borger til førtidspension, før borgerens arbejdsevne er afprøvet og dokumenteret på alle tænkelige måder. I en presset hverdag kan opfyldelse af dokumentationskravene blive målet i sig selv for sagsbehandlerne, frem for at yde en fagligt begrundet indsats for at hjælpe borgeren tilbage på arbejdsmarkedet, siger Helle Bendix Kleif fra AKF.
Mangel på koordinering
I alle fire kommuner peger AKF’s undersøgelse også på centrale udfordringer i samarbejdet mellem kommunen og det sundhedsfaglige system. Der er fx lange ventetider i behandlingssystemet, manglende adgang til relevante tilbud og manglende koordinering mellem de sundhedsfaglige og kommunale aktører.
– I nogle tilfælde kan borgerens psykiske eller fysiske tilstand blive forværret i ventetiden, så det er afgørende, at borgerne får tilbudt en målrettet og effektiv sagsbehandling. Ellers risikerer man at mindske deres chance for at vende tilbage til arbejdsmarkedet, siger Helle Bendix Kleif fra AKF.
Fakta: Fem veje til førtidspension
Når en borger får tilkendt førtidspension, ligger der typisk et af følgende forløb forud:
- 52 procent er lønmodtagere, der er blevet syge og har været på sygedagpenge i en kort periode
- 21 procent er langvarige kontanthjælpsmodtagere
- 10 procent er borgere, der har pendlet mellem flere offentlige ydelser i årene forud for førtidspension (særligt sygedagpenge og fleksjob)
- 10 procent er kortvarige kontanthjælpsmodtagere
- 7 procent er fleksjobvisiterede (som ikke er i fleksjob, men modtager ledighedsydelse)
