FOA: Nej tak til kolde maskiner i stedet for varme hænder

Det er fint, når den moderne teknologi kan supplere den menneskelige omsorg og pleje. Men det er en skræmmende udvikling, når fire kommuner i Danmark nu vil til at erstatte varme hænder med kolde maskiner, mener FOA.

Greve, Kerteminde, Aabenraa og Aalborg kommuner søger i følge dagens udgave af Politiken efter frivillige ældre, der vil være med i forsøg, hvor hjemmehjælpen erstattes af touchscreen-skærme. På landsplan forventes det, at sådan en ordning kan spare 470 stillinger eller 186 millioner kroner.

"I FOA er vi ikke imod teknologien. Det kan lette og berige tilværelsen for den ældre eller den handicappede i rigtig mange tilfælde. Når velfærdsteknologi som de nye touchscreen-skærme kan supplere den daglige pleje og omsorg, så er teknologien en god idé og et klart fremskridt," siger sektorformand Karen Stæhr fra Social- og sundhedssektoren i FOA.

"Men det er en skræmmende udvikling, når teknologien skal overtage og nu erstatte den menneskelige omsorg og kontakt. Hvor er etikken? Hvor er værdierne henne," spørger Karen Stæhr.

Hun mener, at der går en klar skillelinje mellem velfærdsteknologi, der understøtter og supplerer hjælp og omsorg - og så teknologi, der træder i stedet for den menneskelige kontakt.

"Og vi er ikke blevet så fattige, at vi ikke længere har råd til den menneskelige kontakt. Vi er kommet for langt ud, hvis det i første omgang bliver til et valg mellem et levende menneske eller en tv-skærm. Og i anden omgang - når der skal spares endnu mere - bliver til et valg mellem en tv-skærm eller ingen hjælp," siger Karen Stæhr.

Hun opfordrer de fire kommuner i den kommende forsøgsrække alene til at anvende den nye touchscreen-teknologi som et supplement til den daglige pleje og omsorg - og ikke som den tiltænkte erstatning for de varme hænder.

DenOffentlige.dk på DenOffentlige.dk Bliv medlem af DenOffentlige og vær med til at skabe debatten, dele viden og fremme en god udvikling i samfundet....
Aktivitet: Artikler: 1359 | Events: 31 | Kompetenceområder: 5

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene: