Det er konklusionen i en ny rapport ”De mange veje. Følgeforskning til skoleudvikling vedrørende ”Mindre specialundervisning, styrket faglighed og øget rummelighed”” fra Undervisningsministeriet. Rapporten er udarbejdet af Professionshøjskolen UCC.
22 kommunale projekter har siden 2008 udviklet og afprøvet forskellige metoder til at fastholde udsatte elever i klasserne. Blandt andet har inddragelse af forældrene vist sig at have en væsentlig betydning. Samlet set har projekterne medvirket til, at flere børn med særlige behov er blevet fastholdt i den almindelige undervisning.
Undervisningsminister Tina Nedergaard er tilfreds med rapporten.
”Vi bruger 13 milliarder kroner årligt på specialundervisningsområdet, hvilket svarer til 30 procent af de samlede udgifter til folkeskolen. 33.000 elever får deres undervisning i specialskoler og specialklasser. Det er for mange og strider mod regeringens og kommunernes målsætning om, at den almindelige folkeskole skal være inkluderende. Ud over at det er dyrt, har det en række konsekvenser for det enkelte barn. Derfor er det regeringens målsætning, at 97 procent af alle elever i folkeskolen skal inkluderes i den almindelige undervisning, så vi får ressourcer til at styrke undervisningen til gavn for alle elever.”
Projektet viser, at der er mange veje til at øge inklusionen, og at skolerne skal være omhyggelige med deres valg af metode.
Udviklingsarbejdet har bidraget til, at lærerne føler sig bedre rustede til at undervise børn, der ellers ville være henvist til specialundervisning. I rapporten peges der dog på, at der især i arbejdet med elever med massive problemer er behov for kompetenceudvikling og praksisorienteret forskning på tværs af normal- og specialområdet.
Færre elever i specialklasser og specialskoler er et vigtigt element i regeringens folkeskoleudspil ”Faglighed og frihed”. Den nyeste viden skal anvendes i forhold til skolerne og lærernes konkrete udfordringer. Derfor foreslår regeringen, at der frem mod 2020 gennemføres 100 ph.d.-projekter, der alle tager udgangspunkt i den undervisning, der udføres på skolerne. De nye ph.d.er skal deltage i uddannelsen af lærere, mens de forsker.
Endvidere er der etableret et nyt, tværfagligt videnscenter for udsatte børn og unge på professionsskolerne. Centret skal bidrage med den nyeste viden om, hvad der virker, og støtte lærere, pædagoger, socialrådgivere og sundhedspersonale i at udvikle deres daglige arbejde med udsatte børn og unge.
Undervisningsministeren opfordrer kommunerne og skolerne til at lade sig inspirere af projektets resultater og erfaringer og sammen finde veje, der skaber en mere inkluderende skole.
”Regeringen er klar til at ændre rammebetingelserne, så de i højere grad støtter en inkluderende praksis. Men det er kommunerne, der har ansvaret for den praksis, der udspiller sig på skolerne,” siger Tina Nedergaard.
Satspuljeprojektet ”Mindre specialundervisning, styrket faglighed of øget rummelighed”
Projektet var led i satspuljeforliget for 2007.
22 kommuner har fået tilskud til at udvikle og afprøve metoder og strategier til at fastholde elever i den almindelige undervisning.
Formålet var at nedbringe frekvensen af henvisning til specialundervisning, styrke fagligheden og øge rummeligheden. Målgruppen var børn og unge i risiko for at miste uddannelses- og erhvervsmuligheder som følge af nedsat fagligt udbytte og udskilning fra den almindelige undervisning.
KL har administreret projektet for Undervisningsministeriet, og det er blevet fulgt af repræsentanter for Børne- og Kulturchefforeningen, Skolelederne, Danmarks Lærerforening, Forældre og Samfund, Socialchefforeningen samt Skolestyrelsen.
Desuden har forskere/evaluatorer fra Professionshøjskolen UCC fulgt projektet for at opsamle evidensbaseret viden, dels om effekt på elevniveau, dels om implementering af skoleudvikling.
Læs mere
Link til projektets hjemmeside
Rapport: De mange veje
Artikelsamling: Mindre specialundervisning, styrket faglighed og øget rummelighed
Program for konferencen
