Giv mere rum til de private

Hvis kommunerne og det offentlige tør vove noget mere, give mere plads og rum og bruge hele paletten af udbudsværktøjer– ja så skal de private nok være der. Og det er til gavn for alle parter. Det mener Rikke Hvilshøj, marketingdirektør i Konica Minolta Business Solutions Denmark a/s, der også er tidligere medlem af Udbudsrådet.  

Generelt synes hun, at kommunerne er blevet mere professionelle i deres udbud, men når det er sagt, så opfordrer hun dem til at vove noget mere og give mere plads til de private.


»Kommunerne kan stadig hurtigt blive usikre på udbud, og usikre på hvordan de skal og kan agere i forhold til f.eks. SKI. Det kan gøre processen unødig tung og omstændig. Jeg oplever, at kommunerne er meget forsigtige og tøvende med at bruge hele udbudspaletten, og f.eks. også bruge muligheden for konkurrencepræget dialog med virksomhederne.«


Denne dialog kan give mere ro på og en bedre afklaring af, hvad det egentlig er kommunen har brug for, og hvad virksomhederne kan byde ind med.


Hun ser flere muligheder for, at kommunerne kan forberede deres udbud og gøre det bedre.


»Nogle gange ryger kommunerne over i noget meget rigidt, meget teknisk, hvor de risikerer at miste innovationen i markedet på området. De beskriver noget i mindste detalje, og ser måske ikke muligheden for at løse en opgave på forskellige måder.,« siger Rikke Hvilshøj, og fortsætter:


»F.eks. når en kommune siger, at denne opgave skal løses på en helt bestemt måde, i stedet for at høre på virksomheden, der måske har en teknologi eller nye løsninger til, at den kan løses på en smartere, bedre og måske billigere måde. Men det er der ikke rum til, fordi udbuddet er beskrevet meget firkantet. Så mister kommunerne noget af den innovation, som det private står for, og det er ærgerligt som skatteborger og borger i Danmark.«


Hendes konklusion er, at kommunerne ikke er gode til at give slip.


»Giv løsningsmetoderne mere frit spil – det giver bedre resultater,« understreger hun.

Innovationen mangler
Der er mange områder, hvor de private er fuldt fortrolige med at byde ind på offentlige opgaver, og det kører på skinner. Det er en naturlig del af deres forretning.


»Men der er andre brancher, hvor de er tøvende, fordi det er sjældent at kommunerne laver udbud på deres område, og det er ofte en helt anden dialog man har med en offentlig kunde og en anden jura, der gør sig gældene i forhold til at handle med andre private kunder.«


Mange private har betalt dyre lærepenge på det kommunale marked.


»Det skal vi undgå, og det er det offentlige, der skal turde noget mere og spille aktivt ud. Hvis de gør det i højere grad, tør jeg godt love, at kommunerne får langt mere værdi – også den innovative del – den kommer nemlig ikke i tilstrækkelig grad til det offentlige i dag. Det er ærgerligt,« pointerer Rikke Hvilshøj.


Hendes bud på, hvad man skal gøre for at nå, at 31,5 procent af de kommunale opgaver skal være konkurrenceudsat i 2015, er flere:


»Velfærdsområderne, helt klart. Her skal kommunerne blive meget bedre til at lære af hinanden og tage de gode eksempler til sig. De skal også bruge den konkurrenceprægede dialog, fordi det er bløde områder, du ikke kan sætte ned på formler. Et andet område er partnerskaber– hvor man tænker anlæg og drift langt bedre sammen,« mener hun.
Hun ser store, uudnyttede potentialer, og hun kunne godt tænke sig, at det gik stærkere.


»Der er stadig en masse lavt hængende frugter, der er lige til at plukke, så det er bare at gå i gang.«
 

Dansk Erhverv på DenOffentlige.dk Dansk Erhverv er erhvervsorganisation og arbejdsgiverforening for fremtidens erhverv. Dansk Erhverv repræsenterer 17.000 virksomheder og 100 brancheorganisationer inden for handel, rådgivning og ...
Aktivitet: Artikler: 70 | Events: 1 | Kompetenceområder: 2

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene: