Indvandrerne, der har en uddannelse fra deres hjemland, kan sjældent bruge den direkte på det danske arbejdsmarked. De har lige så svært ved at få job som indvandrere uden uddannelse, og de må ofte tage en ny, dansk uddannelse for at få adgangsbillet til et job. Herefter har de 34 procent større chance for at få job end de indvandrere, der ikke har nogen dansk uddannelse.
- At indvandrernes ressourcer ikke bliver brugt godt nok er et samfundsøkonomisk problem, der medfører lavere produktivitet og lavere økonomisk vækst. Og der kan i høj grad stilles spørgsmål ved, om det er samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt, at indvandrere skal tage en hel ny dansk uddannelse for, at deres arbejdskraft kan bruges i Danmark”, siger forskningsleder i AKF, Jacob Nielsen Arendt, som er en af forskerne bag undersøgelsen.
Dobbelt spild af ressourcer
Undersøgelsen er baseret på statistiske data om 761 indvandrere i 2006, som er kommet hertil som voksne flygtninge eller familiesammenførte fra Tyrkiet, Pakistan og Iran før år 2000. Og tallene viser, at indvandrere med en medbragt uddannelse uddanner sig langt mere end indvandrere uden medbragt uddannelse.
- Ressourcespildet er på den måde dobbelt. Uddannelsesressourcerne kunne med fordel være brugt på de indvandrere, der kommer til Danmark uden en uddannelse, og som i langt mindre grad tager en uddannelse i Danmark end de, der i forvejen har en uddannelse, siger Jacob Nielsen Arendt.
Sprog er ikke nok
Undersøgelsen ser også på, hvor stor en rolle gode danskkundskaber spiller for indvandrernes muligheder på det danske arbejdsmarked.
- Gode danskkundskaber gør det nemmere for alle indvandrere uanset uddannelse at få et job. Men gode sprogfærdigheder i sig selv er ikke nok til at sikre, at indvandrere med en medbragt uddannelse og erhvervserfaring har bedre muligheder på det danske arbejdsmarkedet end indvandrere uden uddannelse og erfaring fra hjemlandet, siger forskningsleder i AKF, Jacob Nielsen Arendt.
Behov for mere effektiv indsats
Undersøgelsen peger på, at vigtige kompetencer går tabt for Danmark, fordi medbragte kvalifikationer ikke åbner døren til et job. En løsning er, at arbejdsgiverne får mere viden om, hvad indvandrernes medbragte kvalifikationer svarer til. Der findes i dag en række muligheder både for arbejdsgivere og jobsøgende udlændinge for at få vurderet udlændinges kompetencer, fx gennem Styrelsen for Universiteter og Internationalisering. Men det er tilsyneladende ikke tilstrækkeligt.
- Det kan være et kompliceret system at overskue. Så der kan være behov for en mere effektiv indsats både for at sikre en kompetencevurdering, som arbejdsgiveren kan bruge, og for at give muligheder for hurtigere opkvalificering, siger forskningsleder Jacob Nielsen Arendt fra AKF.
Projektet er finansieret af det strategiske velfærdsforskningsprogram og af AKF.
FAKTA fra undersøgelsen:
20 % havde en medbragt erhvervsfaglig eller videregående uddannelse med sig fra hjemlandet.
33 % med en kompetencegivende uddannelse fra hjemlandet tager en dansk uddannelse på mindst tilsvarende niveau.
Medbragt uddannelse og erhvervserfaring hjælper ikke indvandrerne i beskæftigelse
Dansk sprog øger beskæftigelseschancen, men øger ikke chancen for job mere for de med medbragt uddannelse.
Indvandrere, der får en videregående uddannelse i Danmark, har 34 % større chance for at komme i beskæftigelse end indvandrere uden en uddannelse.
For danskere øger en videregående uddannelse kun beskæftigelseschancerne med 15 %.
