Innovation i Region Hovedstaden styrkes

Med udgangen af 2012 udløber projektperioden for Region Hovedstadens Center for Sundhedsinnovation, som blev påbegyndt i sommeren 2009. De gode resultater og erfaringer overføres nu til VIF. Med vedtagelse af budget 2013 tilføres VIF pr. 1. januar 2013 ressourcer til etablering af en decideret innovationsstøtte- og ideklinikfunktion.

- Ressourcerne til innovationsstøtte skal ses i sammenhæng med Region Hovedstadens satsning på både forskning og innovation. Integrationen af innovationsstøtte med VIFs eksisterende rådgivningsydelser omkring finansiering, kommercialisering, jura og kliniske forsøg gør, at vi får sat den sidste motor på. Pr. 1. januar 2013 kan VIF fungere som den ene indgang for ledere, medarbejdere og eksterne aktører til effektiv og kompetent støtte til forskning og innovation, som hele tiden har været regionsrådets mål for VIF, siger Kristian Johnsen, chef for VIF.

Medarbejderressourcer fra Center for Sundhedsinnovation

Enhedschef for bl.a. innovationsstøtte i VIF bliver Susie A. Ruff, der siden opstarten i 2009 har været chef for Center for Sundhedsinnovation.

Werner Sperschneider og Anne-Marie Christina Thoft samt Sara Gry Striegler og Eva Jacobsen har alle erfaring som hhv. innovationskonsulenter og innovationsmedarbejdere i Center for Sundhedsinnovation. De er pr. 1. januar 2013 ansat i VIF. Herudover er Thit Fredens, der kommer fra en stilling som innovationskonsulent i Skatteministeriet, blevet ansat i tilknytning til innovationsstøtte.

- Innovationsstøtten i VIF skal bygge videre på den viden, der er oparbejdet i Center for Sundhedsinnovation – ikke mindst de gode erfaringer fra bl.a. Healthcare Innovation Lab. Samtidig forventer jeg en stor synergi og mulighed for at tilbyde endnu bedre rådgivning, når de meget kompetente nye medarbejdere samles med de gamle VIF-medarbejdere i Forskerparken Cobis, slutter Kristian Johnsen. 

Region Hovedstaden på DenOffentlige.dk Region Hovedstaden står for behandling, uddannelse og forskning inden for borgernes sundhedsvæsen, og sammen med andre udvikler vi hovedstadsregionen, hvor Region Hovedstaden har særlige opgaver ...
Aktivitet: Artikler: 171 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene: