Det viser en ny undersøgelse, som Danmarks Evalueringsinstitut offentliggør 19. juni 2012. Undersøgelsen går tæt på, hvad seks udvalgte skoler, der alle er stærke på feltet, gør for at skabe en god relation til udsatte forældre. Den bygger også på knap 400 skolelederes svar om praksis i skole-hjem-samarbejdet. Alle deltagende skoler har enten en høj andel af tosprogede elever eller en høj andel af elever, hvis forældre er socioøkonomisk svagt stillet.
En god relation til forældre er vigtig for elevens skolegang
Ledere og lærerne på de seks skoler tilpasser samarbejdet med forældrene fra gang til gang – afhængigt af den enkelte forælder og den specifikke problemstilling. Lærerne finder andre måder at møde forældre på, når de traditionelle samarbejdsflader som forældre-møder og skole-hjem-samtaler og kommunikation via skolens intranet ikke fungerer. Fx fordi forældre dårligt læser dansk, ikke har en pc eller mangler socialt overskud.
Når lærerne i så høj grad differentierer forældresamarbejdet, er det fordi, de ønsker en god relation med forældrene og ser dem som vigtige samarbejdspartnere, der kan give noget positivt til børnenes skolegang. På 80 % af skolerne arbejder lærerne særligt med det grundsyn, at alle forældre, også udsatte forældre, kan bidrage til deres børn skolegang. På de seks skoler, som i særlig grad er gode til at omsætte denne tilgang til forældre i praksis, selv når samarbejdet er rigtig svært, vælger lærerne i praksis en uformel, ligefrem og mundtlig kontaktform. Oftest ringer lærerne til forældre. De oplever, at problemstillinger bedst løses mundtligt, men de ringer også, når noget går godt, og arbejder bevidst på at skabe en god relation løbende – de sætter ”i banken til svære tider”.
Lærere er vedholdende og strækker sig langt
Lærerne på de seks skoler går langt i deres bestræbelser på at involvere og engagere forældre, og de er vedholdende, selv når samarbejdet er under pres. Indsatsen kan handle om alt fra at sms’e til forældre for at sikre, at en elev kommer i skole, ringe til forældre for at minde om aftaler (meget udbredt på 41 % af skolerne) eller kigge forbi efter skoletid hos en forælder. Halvdelen af skolerne (51 %) hjælper i særlig grad forældre til at støtte deres børns lektielæsning, fx ved at undervise forældre i regnemåder.
Lærerne på de seks skoler ser fortsat skole-hjem-samarbejdet som en naturlig del af lærergerningen, selvom det kræver meget af dem, fortæller Marianne Buhl Hornskov, projektleder for undersøgelsen: ”Det kan virke helt grundlæggende, det at holde fast i en positiv skole-hjem-relation, men det kræver vedholdenhed og vilje af lærerne at nå de udsatte forældre. Det gør det også mindre klart, hvor grænsen for lærernes arbejde går, og det er vigtigt, at skolen er opmærksom på denne uklarhed”.
Metode
Undersøgelsen baserer sig på en forundersøgelse, en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere og interview på seks skoler. Forundersøgelsen identificerede en række faktorer, der ifølge forskning kendetegner velfungerende skole-hjem-samarbejde. Faktorerne er afsæt for spørgeskemaundersøgelsen blandt skoler og for udvælgelsen af de seks skoler. Dvs. de seks skoler er nøje udvalgt ud fra, hvordan skolelederne besvarer spørgeskemaet, og hvordan de på skolen indfrir faktorerne. Spørgeskemaundersøgelsen blev sendt til knap 700 skoler med en høj andel af tosprogede elever og/ eller en høj andel af elever, hvis forældre er socioøkonomisk svagt stillet. Knap 400 skoleledere besvarede spørgeskemaet.
Udsatte forældre
Begrebet udsatte forældre dækker her over forældre som af vidt forskellige grunde kan være udsatte, dvs. på grund af sociale, sproglige, kulturelle, økonomiske eller tidsmæssige forhold. Fx at de ikke læser dansk, er analfabeter, har dårlige oplevelser fra egen skoletid, som de overfører til barnets situation. Det kan også være ordblindhed, mangel på socialt overskud eller misbrug af alkohol eller stoffer, der gør forældre udsatte i en eller anden grad.
Læs også: Alle lærere bør se denne undersøgelse
