Lean optimerer patientforløb på Hillerød Hospital

To af Hillerød Hospitals leankonsulenter har skrevet en bog om, hvordan hospitalet anvender lean-metoden. Lean siden 2004 Siden 2004 har leanmetoden været anvendt på Hillerød Hospital. Dengang var metoden meget omdiskuteret, men bekymringerne er blevet gjort til skamme. I en ny bog ’Lean på hospitalet i praksis’ giver leankonsulenter Thomas Bak-Bernth og Jesper Vinterberg deres bud på, hvordan leanmetoden kan anvendes til at effektivisere arbejdsgange og minimere spildtid på et hospital.

Optimerer patientforløb
- Lean understøtter i høj grad vores fokus på at optimere patientforløbene, så vi undgår unødig spildtid og ventetid for patienterne. Der er ingen tvivl om, at Lean i dag er et etableret og efterspurgt redskab til at opnå de mest effektive arbejdsgange i hospitalets afdelinger, siger hospitalsdirektør Martin Gregersen.

Mindsker ventetid ved skranken
Omdrejningspunktet for leanmetoden er netop at minimere spildtid og effektivisere arbejdsgange. På Onkologisk Ambulatorie understøtter et aktuelt leanprojekt for eksempel patientforløbet ved at knytte patienten til nye sygeplejeteams. Formålet er, at patienten oplever en højere grad af kontinuitet i forløbet. Med leanværktøjet ’værdistrømsanalyse’ forbedrer projektgruppen sideløbende arbejdsgangene, sådan at for eksempel den daglige sygeplejeplanlægning optimeres og patienternes ventetid ved skranken mindskes.

Hurtigere svar
Et andet eksempel er fra Patologisk Afdeling, hvor man i flere år har arbejdet efter leanprincipper med aktiv målstyring og forbedringsforslag ved det ugentlige 15 minutters såkaldte kaizenmøde. Det har resulteret i væsentligt forbedrede svartider på prøver. I 2008 fik 70 procent af patienterne svar på deres prøver inden for fem dage, i 2010 er tallet 95 procent.

Tidsbesparelser for patienter og personale
- Ofte overvejer man ikke, hvordan man udfører en arbejdsgang, fordi det er blevet en vane. Men med leanmetoden kan man i et helikopterperspektiv se på et forløb og ofte pege på ting, der forholdsvist nemt kan forbedres. Og vi ser gang på gang, at ændringerne giver store tidsbesparelser for både patienter og personale, siger leankonsulent Jesper Vinterberg.

Bog samler erfaringer
I bogen "Lean på hospitalet i praksis" har de to leankonsulenter som sagt samlet erfaringerne med at anvende leanmetoden på Hillerød Hospital og bogen er fyldt med praktiske eksempler og illustrationer som kan inspirere andre.

3 leankonsulenter på Hillerød Hospital
På Hillerød Hospital er der i dag tre interne leankonsulenter ansat, der imødekommer afdelingernes store efterspørgsel efter at få forbedret arbejdsgange og minimeret spildtid.

Hen bogen gratis på Region Hovedstadens hjemmeside.

DenOffentlige.dk på DenOffentlige.dk Bliv medlem af DenOffentlige og vær med til at skabe debatten, dele viden og fremme en god udvikling i samfundet....
Aktivitet: Artikler: 1359 | Events: 31 | Kompetenceområder: 5

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene: