Mere information og bedre tilgængelighed til kommunernes bygninger

26/10/2010 14:25

Administrator

Mærkeordningen for Tilgængelighed er også et tilbud til kommunerne i DanmarkMærkeordningen har eksisteret siden 2003 og mange private virksomheder er registreret og mærket for tilgængelighed. De mærkede steder har således styr på de forhold, der har betydning for tilgængeligheden, og der prioriteres og planlægges tilgængelighedsforbedringer rigtig mange steder.

Foreningen Tilgængelighed for Alle (FTA) retter nu fokus mod bygninger og rekreative områder, som er i kommunernes forvaltning. Der er til dette formål produceret en lille film på 4 minutter om hvordan mærkeordningen kan bruges i tilgængelighedsarbejdet i en kommune. FTA har også udgivet en ny brochure, som fortæller om behovet for information om tilgængelighed og hvordan mærkeordningen kan gøre arbejdet med tilgængeligheden bedre og lettere. Se film og brochure via dette link.

Alle kommunernes handicapråd har modtaget et brev fra mærkeordningens formand, Stig Langvad med tilbud om et uforpligtende møde, hvor FTA præsenterer mærkeordningen og giver eksempler på, hvordan man i kommunerne kan anvende værktøjerne i mærkeordningen.

Du kan læse formandens brev her.

Mest Læste

Annonce