Mere undervisning – højere kvalitet

Hvis lærerne underviser en smule mere om ugen, kan der frigøres op mod 880 millioner kroner til flere timer til børnene eller kvalitetsløft. KL har sammen med 20 kommuner gennemført en undersøgelse af, hvordan arbejdstiden for 8.200 lærere på 254 skoler er planlagt anvendt i skoleåret 2011-2012.

Undersøgelsen viser, at lærerne i gennemsnit underviser 653 timer om året. Fratrukket ferie, aldersreduktion og søgne hellidage betyder det, at undervisningen udgør 39,6 procent af lærernes arbejdstid.

På grund af skoleferier er arbejdet typisk fordelt på 40 uger om året. I forhold til en gennemsnitlig ugenorm på 42 timer vil undervisningen på de 200 skoledage i gennemsnit udgøre 16 timer og 20 minutter om ugen – og 3 timer og 16 minutter om dagen.

Mindre end 1 procent af lærerne underviser 25,5-26 ugentlige lektioner. Resten af arbejdstiden anvendes især til forberedelse, møder, teamsamarbejde, pauser, efteruddannelse, skole-hjemsamarbejde, skolebibliotek, mødevirksomhed for alle lærere med mere.

Der er dog stor forskel fra kommune til kommune på, hvor meget lærerne underviser, og også blandt de enkelte skoler i én kommune, hvor det svinger mellem 1 og 4 lektioner om ugen per lærer.

KL har indgået en partnerskabsaftale med 20 kommuner om at øge undervisningsandelen. Alene fra sidste skoleår til dette skoleår, har kommunerne hævet undervisningen med godt en halv ugentlig lektion per lærer.

Hvis alle kommunerne hæver undervisningsandelen med 45 minutter om ugen, svarende til én undervisningslektion, vil det kunne frigøre et anslået råderum på op mod 880 millioner kroner. Dermed skal lærerne undervise i 30 timer af de 1.030 timer, som i dag bruges på andet end undervisning.

KL’s formand Jan Trøjborg siger:

”KL ønsker et nyt syn på folkeskolen. Elevernes læring skal i centrum, og lærerarbejdet skal fornyes. Vi ved, at det har afgørende betydning for elevernes læring, at lærere og elever tilbringer meget tid sammen. Den tid lærere og elever tilbringer sammen skal være tilpasset den enkelte elevs behov, og vi har derfor brug for frihedsgrader til, at arbejdstiden ikke er låst fast i rigide regler. Lærerne er stort set den eneste arbejdsgruppe i hele landet, hvor det skal forhandles om, hvor meget tid de må bruge på undervisning, møder, lejrskoler osv. Det er meget bureaukratisk, og lokale aftaler om, hvad og hvor meget lærerne skal lave, må ikke blive en hindring for, at vi kan give børnene flere undervisningstimer, eller at besparelser kan undgås, fx på daginstitutioner, ældreområdet osv.”

”Det er bemærkelsesværdigt, at det svinger op til 120 timer om året, hvor meget lærerne i gennemsnit underviser på skoler i samme kommune. Vi kan frigøre langt flere undervisningstimer til børnene eller undgå nedskæringer, hvis alle f.eks. underviser én lektion mere om ugen,” siger Jan Trøjborg.

DenOffentlige.dk på DenOffentlige.dk Bliv medlem af DenOffentlige og vær med til at skabe debatten, dele viden og fremme en god udvikling i samfundet....
Aktivitet: Artikler: 1359 | Events: 31 | Kompetenceområder: 5

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene: