Og der er ingen grund til at være nervøs for, at eleverne på den fagligt stærke skole trives dårligt. Tværtimod.
Det er hovedkonklusionerne i KREVIs nye undersøgelse af den faglige kvalitet i folke- og privatskoler, målt på afgangselevernes eksamenskarakterer fra 2006 til 2009. Det er første led i et tredelt projekt, instituttet har sat i gang for at give skolerne redskaber, de kan bruge til at sammenligne sig med ved hjælp af realistisk benchmarking.
”Vi anvender metoder, som er mere avancerede, end de der har været anvendt i lignende undersøgelser. Skolerne skal kunne sammenligne sig med relevante forbilleder, og det er skoler, der ligner dem selv, men som har en lidt højere faglig kvalitet,” siger projektleder Jesper Wittrup.
Som noget nyt er målingerne af faglig kvalitet sammenholdt med målinger af elevernes trivsel: ”Vi har den glædelige nyhed, at der er en positiv sammenhæng mellem faglig kvalitet og trivsel. Vi kan mane det spøgelse i jorden, at der skulle være fare for børnenes sociale trivsel, hvis man sætter fagligheden højt,” fortæller KREVIs souschef Peter Holdt-Olesen.
KREVI følger op med en benchmarkanalyse, der viser to ting: Dels hvor meget en skole kan spare, uden det går ud over den faglige kvalitet, dels hvor meget en skole kan forbedre sin faglige kvalitet uden at bruge flere penge. Metoden er stadig at skele til relevante forbilleder. Benchmarkanalysen offentliggøres i juni. I efteråret følger en software, der giver brugeren mulighed for at sammenligne skoler på selvvalgte kriterier.
Rapporten ”Folkeskolens faglige kvalitet. Analyse af skolernes undervisningseffekt” samt bilag 1, der viser sociale baggrundsvariables effekt på eksamenskaraktererne, og bilag 2, som viser skolernes undervisningseffekt, ligger her.
Tilmeld nyhedsbrev
Tak for din tilmelding.
