Læs også: DSI-direktør: "Hvis vi blev set som statens skødehund, er det hele tabt på gulvet"
Hvad er baggrunden for at oprette dette nye institut?
Kommuner og regioner står over for en meget stor opgave i de kommende år. De skal levere stadig flere offentlige serviceopgaver med en stadig højere kvalitet – og det skal de gøre for færre penge end tidligere.
I den udviklingsproces har de brug for den bedst mulige viden, så de kan træffe de nødvendige og afgørende beslutninger om den offentlige sektors fremtidige indretning på et evidensbaseret grundlag. Derfor er det helt rigtigt tænkt at samle kræfterne i et nyt, stærkt analyse- og forskningsinstitut på det kommunale og regionale område.
Hvilken rolle ser du, at det nye institut skal indtage?
Det nye institut skal udfylde et tomrum mellem universiteter og konsulentvirksomheder. I dag bruges der milliarder af kroner på forskning på universiteterne, og der bruges milliarder af kroner på analyser og evalueringer i private konsulentfirmaer. Alle steder løser de deres opgave og gør det godt, men der mangler noget midt i mellem.
Jeg mener, at det nye institut skal tage det bedste fra forskningen og det bedste fra den praksisnære analyse- og evalueringsvirksomhed og omforme det til solid og valid viden, som kommunerne og regionerne reelt kan bruge til noget. Det er meget vigtigt, at overliggeren kommer til at ligge højt, hvad angår kvaliteten af den viden, instituttet producerer. Kommuner og regioner skal kunne basere nogle af deres allersværeste beslutninger og prioriteringer på den viden, de får fra dette nye institut – og de har behov for knivskarpe analyser.
Hvilke opgaver skal instituttet mere konkret beskæftige sig med?
Instituttet skal dække alle de velfærdsområder, som kommuner og regioner beskæftiger sig med. Tiden er inde til at forlade den gamle sektoropdeling, hvor man tænker områder som fx skole, sundhed, beskæftigelse og socialområde hver for sig.
Det nye institut kan droppe silotænkningen og have et tværsektorielt perspektiv, hvor man overfører viden og erfaringer fra den ene sektor til den anden og håndterer interaktioner på tværs af de forskellige områder. Sundhed skal fortsat fylde meget i det nye institut, for det er et af de områder, der er sværest at styre, og hvor man forudser de største udgiftsstigninger i fremtiden. Men i det nye institut bliver det muligt i højere grad at samtænke sundhedsområdet med fx arbejdsmarkedet og det sociale område. Dermed kan man finde løsninger på tværs af sektorer, der hænger uløseligt sammen.
Instituttet bliver etableret midt i en sparetid. Hvilken rolle spiller det?
Det bliver karakteristisk for det nye institut, at det hele tiden skal have det økonomiske aspekt for øje. Det nytter ikke noget, at en indsats er dobbelt så god som en anden, hvis den er tre gange så dyr.
Hvilke indsatser, der har den største effekt for pengene, vil være et helt centralt fokus for det nye institut inden for alle de kommunale og regionale velfærdsområder. Det nye institut skal give kommuner og regioner et retvisende og transparent vidensgrundlag, så de kan løse de styringsmæssige og økonomiske udfordringer, de står overfor.
En diskussion her op til fusionen har været, om det nye institut primært skal bedrive forskning, eller om det snarere skal beskæftige sig med analyse- og rådgivningsopgaver.
Hvad mener du i den sag?
Jeg ser slet ingen modsætning mellem de to ting, tværtimod. Forskningen skal udgøre en rygrad, som vil være garant for meget høj kvalitet, uafhængighed og internationalt overblik i det nye institut. På dette fundament skal der så leveres konkrete analyser, som kan bruges og omsættes til praksis i en regional og kommunal hverdag.
Metodevalget vil blive afgjort fra projekt til projekt, alt afhængigt af opgavens karakter og tyngde. Vi ved fra AKF, at det giver en god synergi, når forskning og analyse går hånd i hånd på den måde. Og det nye institut bliver så stort, at det kan levere endnu flere praksisnære analyser og løse endnu flere rådgivningsopgaver, uden at man af den grund behøver at gå på kompromis med kvaliteten i de mere forskningstunge projekter.
AKF har en lang række rekvirenter fra både kommuner, regioner, ministerier, styrelser og private organisationer. I 2011 var der 132 rekvirenter, der købte analyse- og forskningsopgaver for knap 30 mio. kroner.
Kan de forvente at få den samme vare i det nye institut, som de hidtil har fået i AKF?
Ja, helt bestemt. I retningslinjerne for det nye institut bliver det slået fast, at alle typer af rekvirenter, både fra det offentlige og det private, kan købe såvel hurtige analyser som større forskningsopgaver. AKF’s mange rekvirenter giver udtryk for, at de er glade for den viden, vi leverer til dem, og at de kan bruge den i praksis. De vil få de samme gode vidensprodukter i det nye institut, som de har fået hidtil i AKF.
FAKTA om det nye institut:
Instituttet bliver til ved en fusion mellem AKF (Anvendt KommunalForskning), DSI (Dansk Sundhedsinstitut) og KREVI (Kommunernes og Regionernes Evalueringsinstitut)
Instituttet slår dørene op den 1.7. 2012
Instituttet hører under Økonomi- og Indenrigsministeriet og får en årlig grundbevilling på 35,4 mio. kr. fra 2013 og frem.
Instituttet bliver en uafhængig statslig institution med en bestyrelse, der består af medlemmer udpeget af en række ministerier, KL, Danske Regioner samt forsknings- og uddannelsesinstitutioner.
Formålet med instituttet er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor.
Hvad skal instituttet lave?
Instituttet skal udføre analyser samt udarbejde og formidle anvendelsesorienteret og praksisnær forskning på kommunernes og regionernes ansvarsområder.
Instituttet skal rådgive offentlige myndigheder samt formidle resultaterne af instituttets arbejde til relevante offentlige og private interessenter og offentligheden i øvrigt.
Instituttet skal løbende opsamle ny viden både nationalt og internationalt og bidrage til vidensproduktion, også internationalt.
Kilde: Lovforslag nr. 108, fremsat den 14. marts 2012
