Smart Aarhus lancerer OpenData Aarhus

Tirsdag d. 9. april kl.

14.00 klipper borgmester Jacob Bundsgaard den virtuelle snor hos Startup City, når Smart Aarhus lancerer portalen OpenData Aarhus og giver fri adgang til en lang række data – og dermed grundstof til nye apps og services.

Åbne Data - fri adgang til og behandling af offentlige data - er et af de områder, hvor der forventes at ligge et stort udviklings-, vækst- og effektiviseringspotentiale. Fx i geografiske kort, trafikdata, demografiske og økonomiske oplysninger eller andre informationer i det hav af rådata, det offentlige ligger inde med.

Med åbningen af portalen OpenData Aarhus (www.odaa.dk) understreger Smart Aarhus byens styrkeposition indenfor IT. På portalen kan firmaer, private, organisationer og andre få adgang til en lang række af de data, som Aarhus Kommune og andre ligger inde med. Portalen er således allerede nomineret til årets IT-AWARD: www.smartaarhus.dk/open-data-aarhus-er-nomiret-til-arets-it-award

De nye applikationer som fx rejseplanen til bl.a. smartphones og tablets har netop nået deres store popularitet ved at kunne kombinere forskellige data, så med fri adgang til offentlige data for virksomheder og kreative ildsjæle åbnes mulighed for nye forretningsområder, der samtidig kan blive til gavn og glæde for rigtig mange.

”Vi skal hele tiden arbejde for effektivisering og nytænkning. Ved at stille vores data til rådighed kan vi skabe gunstige vækstmuligheder for virksomhederne - og derfor potentielt også nye arbejdspladser. At vi samtidig giver mulighed for nye services for borgerne og får skabt et effektivisering potentiale, er kun endnu en gevinst”, lyder det fra borgmester Jacob Bundsgaard.

Smart City er en betegnelse for en udvikling af byer i retning mod mere digitaliserede, intelligente og bæredygtige bysamfund. Smart Aarhus er et partnerskab mellem Aarhus Kommune, Aarhus Universi-tet, Alexandra Instituttet, Region Midtjylland, Teknologisk Institut, VIA University College og en række private virksomheder om at bruge digitaliseringens muligheder til at skabe fremtidens bæredygtige by.  

Aarhus Kommune på DenOffentlige.dk Aarhus Kommune
Aktivitet: Artikler: 176 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene: