Sociale bedragere får det alt for nemt

Danmark risikerer at blive til et tag-selv-bord for sociale bedragere, hvis et nyt forslag bliver til lov. Den kontante melding kommer fra foreningen Borgerservice Danmark, der repræsenterer cheferne i de kommunale borgerservicecentre.

Det nye forslag går kort fortalt ud på, at indsatsen for at afsløre sociale bedragere skal flyttes fra kommunerne til 5 centrale centre fordelt rundt i landet.

- Vi kender borgerne i vores kommuner. Vi kan derfor finde dem, der snyder, ved at kigge os omkring eller ved at sammenligne oplysninger fra forskellige afdelinger i kommunen. Det vil være meget vanskeligt at gøre fra et stort centralt center, der ikke har føling med

lokalsamfundet, siger formanden for Borgerservice Danmark, Bodil Thomsen, der selv er chef for Borgerservice i Sorø Kommune.

Spørgsmålet er blevet aktuelt i forbindelse med fødslen af Udbetaling Danmark. Det handler om, at udbetalingen af bestemte ydelser så som boligstøtte og folkepension centraliseres i en række centre. Der er tale om såkaldte objektive sagsområder, der har faste ydelser.

Pensionsstyrelsen har netop foreslået, at jagten på sociale bedragere også lægges i Udbetaling Danmark.

- Ideen med Udbetaling Danmark er at behandle sager af objektiv karakter, og det er sagerne med socialt bedrageri bestemt ikke. Jeg tør godt love, at det offentlige vil miste millioner af kroner, fordi det bliver alt for nemt at snyde, hvis sagerne samles centralt. Det bliver for dyrt for Danmark, siger Bodil Thomsen.

Forslaget fra Pensionsstyrelsen er ikke politisk behandlet endnu.

Se også Borgerservice Danmark

Læs om Udbetaling Danmark 
 

Emneord: Socialt snyd, Socialt bedrageri, Borgerservice, Bodil Thomsen
Gæster på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige udvælger og prioriterer hver dag indholdet på DenOffentliges forside og temasider. Historier, der ikke har en aktiv bruger som afsender, men som stilles til rådghed...
Aktivitet: Artikler: 1828 | Events: 7 | Kompetenceområder: 8

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også