Sundhedsforsikringer giver ulige adgang til sundhedsvæsnet

Privatansatte funktionærer med en god løn og godt helbred har langt oftere en sundhedsforsikring end andre, og de forbruger også flere sundhedsydelser end deres medborgere. Det viser en ny ph.d.afhandling.Sundhedsforsikringer giver ulige adgang til sundhedsvæsnet

Sundhedsforsikringer, som er helt eller delvist betalt af arbejdsgiveren, er socialt ulige fordelt: De højtlønnede, privatansatte funktionærer har langt oftere en sundhedsforsikring, og det giver dem lettere adgang til sundhedsydelser end de lavtlønnede og de offentligt ansatte.

Sundhedsforsikringerne er også mest udbredte blandt folk, der har et godt helbred. Dem med dårligt helbred har sjældent en sundhedsforsikring. Det viser en ny ph.d. afhandling.

– Sandsynligheden for, at folk har en sundhedsforsikring, stiger med deres socioøkonomiske status. Det giver ulighed i adgangen til at blive behandlet i sundhedssystemet, siger Astrid Kiil, som er ansat som forsker ved AKF, Anvendt KommunalForskning.

Bruger flere sundhedsydelser
Astrid Kiil har netop forsvaret sin ph.d.-afhandling ved Syddansk Universitet. Den viser bl.a., at sandsyn-ligheden for at have en sundhedsforsikring blandt de privatansatte er 64 procent større end for offentligt ansatte. Og privatansatte med en sundhedsforsikring forbruger også flere sundhedsydelser end andre. Sandsynligheden for, at de har benyttet sig af ambulant behandling inden for det seneste år, stiger med knap 30 procent som følge af sundhedsforsikringen. Ambulante behandlinger kan fx være scanninger og operationer i knæ, skuldre og ryg.

– Det er ikke nødvendigvis uhensigtsmæssigt fra et samfundsmæssigt synspunkt, at privatansatte med en sundhedsforsikring er lidt mere tilbøjelige til at bruge ambulant behandling end deres uforsikrede medborgere. Men der er ikke desto mindre tale om en ulighed. Og indtil for nylig var sundheds¬forsik-ringerne fritaget for skat, hvilket betød, at alle landets skatteborgere var med til at finansiere denne ulighed, siger Astrid Kiil.

Skattefriheden er væk – uligheden består
Umiddelbart før jul vedtog Folketinget at afskaffe skattefriheden for arbejdsgiverbetalte sundheds-forsikringer. Men det betyder ikke, at den ulige adgang til sundhedsydelserne forsvinder.

– Mit bedste bud er, at de arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer bliver endnu mere ulige fordelt, end de er nu. Når man ikke længere opnår skattefrihed for medarbejderne ved at tilbyde forsikring til alle, så vil det nok primært være de højtlønnede nøglemedarbejdere, som får tilbuddet om en sundheds¬forsik¬ring, siger Astrid Kiil fra AKF.

Fakta fra undersøgelsen
Undersøgelsen er baseret på en spørgeskemaundersøgelse om sundhedsforsikringer blandt 5.000 borgere foretaget af analyseinstituttet YouGov i maj 2009. Undersøgelsen er lavet i samarbejde med Kjeld Møller Pedersen og Jacob Nielsen Arendt og er finansieret af Helsefonden. Resultaterne viser bl.a., at sandsynligheden for at have en arbejdsgiverbetalt sundhedsforsikring er:


- 64 procent større for privatansatte sammenlignet med offentligt ansatte

- 34 procent større for ansatte i virksomheder med mere end 250 medarbejdere sammenlignet med ansatte i virksomheder med 1-9 medarbejdere, stigende indtil 49-årsalderen, herefter faldende

- 16 procent større for personer, der tjener mere end 800.000 kroner om året sammenlignet med personer, der tjener 400.000-800.000 årligt

10 procent lavere for faglærte og ufaglærte arbejdere sammenlignet med funktionærer

Læs rapporten af Astrid Kiil (2012): Private health insurance in a universal tax-health care financed system - An empirical investigation.

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer