Ledende overlæge: Behov for flere relationer på tværs af sundhedsvæsenet

Sundhed

27/08/2019 12:11

Region Hovedstaden

Et nært og sammenhængende sundhedsvæsen kræver flere menneskelige relationer på tværs af sektorerne og meget mindre kassetænkning, siger Finn Rønholt, ledende overlæge, Medicinsk Afdeling, Herlev og Gentofte Hospital.

For et par år siden var ledende overlæge Finn Rønholt med til at udvikle den specialiserede hjemmesygepleje sammen med blandt andre repræsentanter for tre kommuner. Heri indgik en bustur til Silkeborg og hjem igen. Den rejse skulle vise sig at være værdifuld.

”Vi kørte sammen, og i løbet af de timer vi sad i bussen frem og tilbage, fik vi faktisk lavet en slagplan og udviklet grundlaget for et koncept. Det lyder banalt, men det er et eksempel på, at man ikke skal undervurdere de menneskelige relationer. De kan åbne døre, og det er nødvendigt, når man skal samarbejde,” fortæller han.

Regionerne har deres egen sektion

Regionerne spiller en central rolle for hele sundhedsområdet. Derfor samler vi alle historier om og fra regionerne og sundhedsområdet på en selvstændig sektion lige her.

Sådanne menneskelige relationer mellem de forskellige sektorer i sundhedsvæsenet efterlyser han, hvis region, kommuner og praktiserende læger i fællesskab skal lykkes med at udvikle et nært og sammenhængende sundhedsvæsen.

”Det er nødvendigt med det personlige kendskab til hinanden. Derfor skal der etableres nogle fora, hvor vi får mulighed for at lære hinanden at kende og etablere en tillid til hinanden. Det gælder både på det overordnede organisatoriske plan og i det daglige arbejde,” siger Finn Rønholt.

Nedbryd traditionelle grænser

På det faglige plan er det afgørende at skabe kontakter, hvor personale fra hospitaler kommer ud i primær sektor og vice versa, så der sker en langt større udveksling af viden og kendskab til hinanden.

”Vi skal i meget højere grad end tidligere fysisk komme på tværs af sektorerne. Vi som hospital skal tilbyde vores specialistviden ude i kommunerne og til de praktiserende læger, og tilsvarende skal kommunerne fysisk i langt højere grad være til stede på hospitalerne og for eksempel bidrage til planlægningen af patientforløb med udgangspunkt i patientens hjemlige funktion,” siger han.

En mulighed er at oprette delestillinger eller stillingsfællesskaber.

”Man kan for eksempel indrette kontorer til kommunalt ansatte i primærsektoren på vores hospitaler, så de kan være ’on location’, og tilsvarende bør der skabes mulighed for, at vi fra hospitalet kan jeg komme ud og undervise og kompetenceudvikle ude i kommunerne,” siger Finn Rønholt.

Mange nye tiltag på tværs af roller

Allerede i dag er der tiltag i den rigtige retning, hvor region og kommune arbejder på tværs af de traditionelle roller.

”Vi har følge-hjem funktioner, hvor vi kan ledsage patienterne hjem fra hospitalet og observere, hvordan de fungerer i hjemmet. Vi har mulighed for at tilbyde fremmeskudt visitation, hvor sygeplejersker fra kommunerne kommer ind på hospitalet og bistår med at planlægge udskrivelser, og på min afdeling sender vi for eksempel én gang om ugen en geriatrisk overlæge og geriatrisk specialistsygeplejerske ud til nogle af vores midlertidige kommunale døgngenoptræningspladser, hvor vi gennemgår nogle af de patienter, som er blevet udskrevet fra os. Med i besøget indgår også undervisning af personalet om for eksempel skrøbelige ældre. Det er noget, der stille og roligt er ved at udvikle sig, men vi kan optimere det meget mere,” siger han.

Krav om omorganisering

Men at udvikle det nære og sammenhængende sundhedsvæsen rummer ikke kun muligheder.

Mere om det nære sundhedsvæsen

Hvordan skaber sundhedsvæsnet værdi for patienterne, når mange aktører skal samarbejde. Læs mere på temasiden om det nære sundhedsvæsen her.

”En afgørende udfordring er f.eks. ansvarsfordelingen. For hvem har egentlig ansvaret for patienterne, når de traditionelle grænser overskrides. Her er det vigtigt, at man altid kan placere et entydigt ansvar. Det er en udfordring, men dog ikke større, end man kan organisere sig ud af den,” siger Finn Rønholt.

En langt større øvelse er at omorganisere hospitalernes opbygning.

”Det er vigtigt, at vores hospitalsafdelinger organiseres således, at den enkelte afdeling både kan arbejde i ’højden og bredden’, så patienten ikke fysisk skal bevæge sig fra det ene speciale til det andet. Specialerne skal i højere grad komme til patienterne, end patienterne skal komme til specialerne. Med andre ord skal der udarbejdes en model, så patienterne ikke skal rejse fra Herodes til Pilatus for at få nogle undersøgelser. I stedet skal alting foregå et eller få steder. Det skal koordineres meget bedre end i dag,” siger han.

Samme menneske uanset sektor

Også økonomisk er det nødvendigt at være kreativ og tænke anderledes, hvis det skal lykkes at nedbryde den klassiske opdeling mellem region, kommuner og praktiserende læger.

”Det fungerer ikke, hvis der er for meget kassetænkning. I dag har vi regionen og kommunerne - altså kasse ét og kasse to. Men det kan være, at sundhedsvæsenet skal organiseres i klynger, eller at der måske i højere grad bliver tale om fællesøkonomi mellem sektorerne. Vi skal have et mere fælles udgangspunkt og se på det samlede patientforløb på tværs af sektorerne. Mennesket er jo det samme, uanset om man er på hospitalet eller derhjemme,” siger Finn Rønholt.

Hans håb til politikerne er, at de hele tiden har in mente, at det netop er patienterne, der drejer sig om.

”Jeg har det ønske, at man fastholder, at udgangspunktet er patienterne. Og deres primære ønske er en præcis, effektiv, sammenhængende og meningsfuld behandling, hvor alle gør det, de er bedst til. Vi skal grundlæggende hele vejen igennem se på sammenhængende patientforløb og skabe muligheder for gensidig kommunikation omkring den enkelte patient, som er helt ubureaukratisk,” slutter han.

Mest Læste

Annonce