Region Hovedstaden åbner EU kontor
Region Hovedstaden åbner EU kontor

Region og kommuner åbner EU kontor

Politik

27/3/14 1:52

Nick Allentoft

Nyt Bruxelles-kontor skal skaffe flere investeringer og jobs til region og dens kommuner.

Der skal være flere EU-penge bag, når en af hovedstadsregionens borgmestre eller regionsformanden næste gang sætter spaden i jorden for at skyde et nyt stort trafikanlæg i gang, der nedsætter transporttiden. 

Region og 29 kommuner
Derfor har både Regionsrådet i Region Hovedstaden og de 29 kommuner i regionen besluttet at åbne et fælles EU-kontor i Bruxelles. Med en nyopslået jobannonce, er jagten også sat ind på at finde kontorets daglige leder. 

Flere EU-midler
Flere EU-midler skal kanaliseres til at få hovedstadsregionens lokale gazeller til at vokse eller vinde indpas på de internationale markeder. Samtidig skal EU-kontoret gøde jorden for hovedstadsregionens stærkeste erhvervsområder, fx cleantech og sundhed/medico branchen. 

Står stærkere ved samarbejde
- Etableringen af et fælles regionalt EU-kontor vidner om vores fælles vilje om at trække på samme hammel. Det sker i en anerkendelse af, at vi står stærkere, hvis vi arbejder sammen om at forbedre rammerne for erhvervsliv og jobskabende vækst, siger Steen Christiansen (S), borgmester i Albertslund og formand for Kommunernes Kontaktråd i hovedstadsregionen. 

Adgang til flere EU-midler 
Beslutningerne i region og kommuner sætter skub i realiseringen af parternes fælles mål om at gøre brug af de muligheder, der ligger i Bruxelles. 

Københavns overborgmester Frank Jensen (S) bekræfter forventningen om, at der med åbning af kontoret også åbnes for adgangen til flere EU-midler. 

-Med et kontor i Bruxelles får vi bedre forudsætninger for at få en større andel af EU-midlerne. Vi ønsker med det kommende EU-kontor at understøtte og stimulere vores virksomheders innovations- og konkurrenceevne til gavn for borgerne i form af øget økonomisk vækst, beskæftigelse og bedre velfærd, siger Frank Jensen. 

Skal bringe alle tættere på EU 
Ud over at tiltrække midler til vækst- og erhvervsinitiativer skal kontoret bringe ejerkredsen, erhvervslivet og relevante aktører fra regionen tættere på Bruxelles. EU-kontoret skal således fremme regionale og kommunale aktørers synlighed i EU, samt sikre indflydelse på EU-politikker af særlig vigtig strategisk karakter, som fx den kommende Femern-forbindelse. 

Regionen har allerede creo.dk
Region Hovedstaden har allerede et forskningskontor i Bruxelles, i samarbejde med Københavns Universitet, CBS og Danmarks Tekniske Universitet. De gode resultater herfra bidrager til, at regionen stiller op med høje forventninger til det kommende EU-kontor. 

- Lignende resultater skal vi også opnå på erhvervsområdet. Med et kontor i Bruxelles kan vi opnå bedre adgang til EU. Både i form af EU-midler, men også som markedsplads og mødested for vores erhvervsliv, klynger, erhvervsfremmeaktører mfl., siger regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen (S). 

Det kommende EU-kontor forventes at slå dørene op i sensommeren 2014. 

Yderligere oplysninger:

  • Borgmester i Albertslund, Steen Christiansen, mobil 40 50 85 07
  • Overborgmester i København, Frank Jensen, via pressechef Jakob Elkjær, mobil 28 10 48 98
  • Regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen via Region Hovedstadens pressevagt, tlf. 70 20 95 88

Fakta: 
 

  • Det kommende EU-kontor skal ejes af en forening. Både forening og kontoret vil ejes og finansieres ligeligt mellem samtlige 29 kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden. Kommunernes medfinansiering vil bero af deres populationer og matches af Region Hovedstaden.
  • Kontoret ventes at have 3-4 ansatte med et budget på 4 mio. kr. i 2014.
  • Det ventes, at kontoret vil vokse, og såfremt det vurderes relevant oprustes kontoret til 6-10 medarbejdere med et budget på 7-10 mio. kr. i 2015-2016.
  • Kontorets bestyrelse vil bestå af:

3 medlemmer fra Region Hovedstaden. 
3 medlemmer fra kommunerne (heraf har Københavns Kommune 1 fast plads) 
2 medlemmer fra erhvervslivets repræsentanter.

  • Kontoret ventes at åbne sine døre i efteråret 2014.

Tilmeld nyhedsbrev

Læs også

08/4/21 8:14

Politik
Lars Løkke smider kæmpe bombe: Hyrer tidligere Venstre-figurLars Løkke Rasmussen har hyret den tidligere Venstre-figur, der nu gør comeback efter tre års pause fra politik.

23/10/16 7:35

Politik
Morten Messerschmidt sygemeldt på ubestemt tidMesserschmidt er blevet sygemeldt og Dansk Folkeparti har nu øget det beløb, der tilbagebetales, til 2.5 million kroner.

03/2/22 9:31

Politik
Vanvittig løn: Så meget får Barbara BertelsenDet lille webmedie Journalista.dk har undersøgt, hvad en af hovedrolleindehaverne i Minksagen, Barara Bertelsen får i årsløn. Svaret er, at departementschefen og dermed den øverst placerede embedsmand i Statsministeriet tjener langt mere end Statsministeren.

04/5/22 1:56

Kommunalt
P-selskaber skovler formuer ind på ulovlige p-afgifterHvis du klager over en p-afgift, kan det være en god ide at tage sagen hele vejen til Parkeringsklagenævnet.

06/5/22 7:08

Europa
Forsker: Derfor er Ukraine begyndelsen på enden for PutinVerden holder vejret, for vil Putin erklære officielt krig mod Ukraine d. 9. maj? Uanset hvad ser norsk forsker sprækker i Putins ellers så solide greb om magten i Rusland.

05/5/22 2:41

Putin vil ydmyge 500 ukrainske krigsfanger under paradeHvert år fejrer Rusland d. 9. maj med en stor parade - men organisation advarer om, at årets fejring bliver anderledes brutal.

10/5/22 12:28

Europa
Se videoen: Svensk granatkaster pulveriserer russisk tankUkraines forsvar har offentliggjort en video af en russisk tank, der bliver sprængt i luften - angiveligt med en granatkaster leveret af Sverige.

04/5/22 7:34

Politik
Stolt Mette Frederiksen: For første gang i 20 årMette Frederiksen glæder sig over at det nu sker for første gang i 20 år.