Sundhedsvæsenet har stadig brug for lægesekretærer

Derfor er der nu sat en proces i gang, hvor vi vil  undersøge, hvilke opgaver og funktioner, som fremtidens sundhedsadministrative medarbejdere skal løfte. Ikke fordi det er synd for lægesekretærgruppen, at sundhedsplatformen er blevet indført. Men fordi det giver mening og værdi for patienterne.

Når man følger debatten om sundhedsplatformen i Region Hovedstaden kan man let få det indtryk, at der ikke længere er brug for lægesekretærer. Intet kunne være mere forkert. Der er ved udgangen af andet kvartal 2017 ansat 2361 (svarende til 2212 fuldtidsstillinger) lægesekretærer i Region Hovedstaden - det er samme niveau som for 10 år siden, da regionerne blev dannet. Der er ingen, der med sikkerhed kan sige, hvor mange lægesekretærer, der vil være i fremtidens sundhedsvæsen. Men vi kan uden tvivl konstatere, at der også fremover vil være brug for lægesekretærer på vores hospitaler. Det er hævet over enhver tvivl.    Den tid har længe været forbi, hvor lægesekretærer kun var lægens sekretær. I dag varetager lægesekretærerne en række administrative opgaver i sundhedsvæsenet, og de indgår mange steder i den direkte planlægning af patientforløb og i det bagvedliggende registreringsarbejde, som understøtter de øvrige faggruppers arbejde.    Med sundhedsplatformen er en række arbejdsopgaver og arbejdsgange ændret radikalt. Formålet med ændringerne er først og fremmest at øge sikkerheden for patienterne. Men formålet er også at give mulighed for, at patienterne sammen med lægen kan gennemgå prøveresultater på skærmen, sikre tidstro data og reducere unødig ventetid. Når man på den måde ændrer ved helt fundamentale arbejdsgange, så skubber det naturligvis til opgavefordelingen mellem faggrupperne. 

Der er ingen tvivl om, at selve indførelsen af sundhedsplatformen har fyldt rigtig meget og stadig fylder. Man kan med rette hævde, at der i regionen i samme periode ikke har været samme fokus på, hvordan de ansatte lægesekretærer kunne omskoles eller efteruddannes, så deres kompetencer passer til jobfunktioner og opgaver i et forandret sundhedsvæsen.    Derfor har Region Hovedstaden og HK nu sat sig for i fællesskab at undersøge, hvordan lægesekretærernes kompetencer kan indgå til fordel for patienterne. Konkret sker det ved at undersøge opgaveglidning på en række hospitalsafdelinger og i psykiatrien. Undersøgelsen skal danne grundlag for at beskrive en fremtidig administrativ profil og for at klarlægge relevante kompetenceudviklingsaktiviteter.    Det er naturligt at tænke lægesekretærgruppen ind der, hvor de enten er de bedst kvalificerede eller hvor det ud fra en helhedsbetragtning giver mest mening, også set med økonomiske briller. Generelt er sekretærer gode til at understøtte gode arbejdsgange, til at se processer på tværs af professioner og specialer, og til at håndtere nye it-systemer. Og hvem siger, at det ikke fremadrettet kan være en sekretær, der har den indledende samtale med patienten og i den forbindelse dokumenterer fx højde og vægt? I dag er det typisk en sygeplejerske der har denne opgave. En anden nærliggende opgave kunne være at introducere patienterne til brugen af Min Sundhedsplatform, som er patienternes egen indgang til oplysninger, prøvesvar mv. om egen behandling.    Vi skal ruste os til at møde fremtidens sundhedsvæsen for alle medarbejdergrupper – også for lægesekretærerne, hvor vi skal sørge for at efteruddanne og bringe de eksisterende kompetencer i spil på en ny måde. Det er vi sikre på, vi vil finde en god løsning på i et tæt samarbejde og god dialog.