Oversygeplejerske hædres af Ledelseskommissionen

Ledelse

15/06/2018 07:09

Freja Eriksen

Regeringens Ledelseskommission udpeger oversygeplejerske Morten Hougaard fra Slagelse Sygehus som et godt eksempel på god ledelse.

​-Jeg troede først, det var en fejl. Så da jeg læste mailen, fik jeg et mindre chok, og jeg måtte lige køre øjnene henover ordene et par gange.

Sådan reagerede Morten Hougaard, da han så mailen fra Ledelseskommissionen. 

En kommission nedsat af den nuværende regering bestående af ti medlemmer, der skal komme med deres anbefalinger til, hvordan man styrker ledelseskvaliteten i den offentlige sektor. Her er Morten Hougaard med som det gode eksempel – den eneste fra sygehusvæsnet.

-Det er jeg selvfølgelig stolt af og glad for at repræsentere Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse og den kultur, vi står for, siger han.

Et portræt af en leder 

I 2015 indtog Morten Hougaard rollen som ledende oversygeplejerske for mave-, tarm- og karkirurgisk afdeling på Slagelse Sygehus, hvor han i dag leder mere end 200 ansatte. Egentlig vidste han ikke meget om karkirurgi, men ledelseserfaring havde han masser af efter mange forskellige stillinger i både offentlig og privat regi.
 

Ledelseskommissionen

Se hele vores tema om Ledelseskommissionen her 

Debatten om ledelse og styring af den offentlige sektor blæser stadig med stormstyrke, og New Public Management er flere gange i løbet af 2016 erklæret død. Men hvad kan - om noget - afløse NPM, hvilken styringslogikker bør gælde, og hvordan kommer vi i mål med fremtidens velfærd?

For at fremme god offentlig ledelse har regeringen nedsat en Ledelseskommission, som DenOffentlige følger tæt. 

 

 

Ledelse er for ham en selvstændig disciplin, og han udfordrer kutymen med at gå til oversygeplejersken med ethvert fagligt problem:    -Det er ikke vores faglighed, vi er ledere på. Man skal gå til den person, der ved bedst, når man har et problem. Selvom man er chef, ved man jo ikke alt, har han fortalt.

Kreativ nedbringelse af sygefravær

Det hænger godt sammen med det tillidsbaserede filosofi, der er gennemgående i hans efterhånden mangeårige lederskab og udvikling af medarbejde. 

Det handler om at tro på sine medarbejdere, hvis de skal turde tro på sig selv i deres indflydelsesrige arbejde, mener han.

I udviklingen af medarbejdere lægger han desuden stor vægt på deres velbefindende, hvilket senest har ført til indførelsen af en trivselsapp - howdy-app’en – der hver 14. dag afslører, om han skal være særligt opmærksom på nogle områder i organisationen. Der indkaldes automatisk en psykolog, hvis trivselskurven er rød. Han har formået at nedbringe sygefraværet i samarbejde med medarbejdere og mellemlederne fra 7,5 til 2,4 procent, blandt andet ved at ansætte flexmedarbejdere, der servicerer patienter med kaffe og mad, noget som ellers er en daglig tidsrøver for den faste stab.    Ny ledelsesreform   Per Bennetsen, administrerende direktør i Region Sjælland, glæder sig over anerkendelsen, for regionen har brug for de gode ledelseseksempler.   -Den gode leder skaber mening og motivation hos medarbejderne. Den gode leder får os til at løfte i flok, og det skal vi, når vi skal bære de udfordringer, vi møder i fremtiden. Morten er et godt eksempel på den samlende ledertype, som gør en forskel for medarbejdere og patienterne. Dem kan vi ikke få for mange af i Region Sjælland. Derfor sætter vi også som opfølgning på ledelseskommisionen gang i en større ledelsesreform i Region Sjælland allerede her til efteråret, siger Per Bennetsen.   Sygehusdirektør Vagn Bach er glad for at Næstved, Slagelse og Ringsted Sygehuse kan tiltrække så stærke ledere som Morten Hougaard.   - Morten repræsenterer den type ledelse, vi gerne vil have hos os. Vi vil gerne have at medarbejderne skal føle sig set og hørt, at de får ansvar og trives med det. Derfor afholdt vi blandt andet en dag for vores medarbejdere i foråret, hvor vi spurgte hinanden ”Hvad er vigtigt for dig?”  

Mest Læste

Annonce