Bioposer i de Københavnske biospande slet ikke øko-venlige

Bæredygtighed

15/05/2018 10:59

Freja Eriksen

De grønne poser i de københavnske biospande er først og fremmest grønne af udseende, viser nye undersøgelser. Kommunen er overrasket.

De grønne bioposer i Københavns madaffaldsordning, der blev valgt som et miljøvenligt alternativ til fossile plastposer, viser sig at indeholde 71,8 procent fossilt materiale, skriver Ingeniøren. Det viser en kulstof 14-test, som Teknologisk Institut har lavet for Københavns Kommune.

»Det biogene indhold af kulstof (fra fornyelige ressourcer) i prøven udgør en andel på kun 28,2% og der er således et indhold af fossilt kulstof på 71,8%,« står der i rapporten fra Teknologisk Institut.

Københavns Kommune købte bioposerne sammen med affaldsselskabet Vestforbrænding i forventning om, at miljøprofilen ville være bedre for bioposer end almindelige plastposer. Men de nye tal sår tvivl om posernes bæredygtighed.

Teknik- og Miljøforvaltningen vil nu sætte en undersøgelse i gang hen over sommeren og derefter beslutte, hvilken pose københavnerne fremover skal sortere i. Vestforbrænding, som stod for udbuddet, har anbefalet deres 19 ejerkommuner at gå over til poser af genbrugsplast.

Fik mistanke om fossilt indhold

Da Københavns Kommune stod over for at udrulle en indsamlingsordning for bioaffald til ca. 300.000 borgere i kommunen, valgte de at gå med på et udbud hos Vestforbrænding og købe en biopose fra det norske firma Biobag.

»Bioposen blev på det tidspunkt anbefalet af Vestforbrænding, og den blev brugt af mange andre kommuner. Blandt de medarbejdere, der stod for udrulningen af bioordningen, var der derfor ingen mistanke om, at bioposen kunne indeholde fossilt plast,« skriver Jon Pape, serviceområdechef i Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune, i en mail til Ingeniøren.

Men kort før jul i 2017 blev det nævnt på et internt møde i forvaltningen, at en tidligere test af en biopose havde vist sig at indeholde plast fra fossile kilder. Da medarbejderne sidder i forskellige afdelinger i den store forvaltning, var den viden ikke blevet overleveret.

»Set i bakspejlet burde mistanken om det fossile indhold i posen selvfølgelig være rejst hos os på et tidligere tidspunkt,« skriver Jon Pape.

Derfor besluttede kommunen at få lavet en test af bioposen. I starten af april modtog kommunen resultatet, der viste et overraskende højt indhold af fossilt kulstof på over 70 procent.

Svenske erfaringer viser, at bioposer normalt indeholder et sted mellem 30-60 procent fossilt materiale. Det skyldes, at bioposer efter europæiske standard skal være bionedbrydelige, men det udelukker ikke fossilt kulstof fra materialet, så længe det kan nedbrydes ved kompostering.

Ingen krav om erstatning

Selv om poserne ikke umiddelbart er lige så grønne som forventet, har Københavns Kommune ikke tænkt sig at søge kompensation fra firmaet, da de ikke selv stod for udbuddet.

Hos Vestforbrænding vil de heller ikke søge erstatning, da bioposerne lever op til myndighedernes krav.

»Vestforbrænding har på det foreliggende grundlag ikke planer om at rejse erstatningskrav mod leverandøren af bioposer. Med den proces, som behandlingsmetoden af madaffald nu har, vil bioposerne under alle omstændigheder blive sorteret fra,« skriver Per-Henrik Goosmann, kommunikationschef hos Vestforbrænding, i en mail til Ingeniøren.

Han forklarer, at deres anbefaling om at skifte til plastposer bunder i, at posen i dag sorteres fra under forbehandling af affaldet. Desuden ender størstedelen af bioaffaldet i biogasanlæg, hvor rester af bioplast alligevel ikke omsættes, fordi der ikke er ilt til stede.

Leverandør: Vi lever op til krav

Hos den norske leverandør lægger man ikke skjul på, at bioposerne blandt andet består af fossil plast.

»Det er ingen hemmelighed, at poserne indeholder fossilt materiale. Det er sådan at, at bioposer godt kan være af 100 pct. fossilt materiale og stadig leve op til EU-kravene,« siger Jørn Johansen, der er markedsdirektør og grundlægger af Biobag.

Ifølge ham betyder certificering efter EU-standarden EN13432, at materialet kan nedbrydes fuldstændigt ved kompostering uden at efterlade spor af tungmetaller og giftstoffer.

Firmaet laver også andre typer af bioposer med op til 50 procent plantebaserede, fornybare råvarer, men de er dyrere end den model som Københavnerne har fået udleveret.

Diskussion om plastposer ikke færdig

Miljøstyrelsen har tidligere forsøgt at kaste lys over, hvilken bærepose der er mest miljøvenlig, men rapporten mødte massiv kritik, da den fremhævede den fossile engangs-plastpose som det bedste valg.

En endnu ikke offentliggjort undersøgelse fra styrelsen peger på, at miljøfordelen ved bioposer er mindre end forventet, men der er flere uafklarede spørgsmål, som rapporten ikke adresserer, ifølge et notat fra Teknik- og Miljøudvalget i København.

Derfor har kommunen besluttet at få lavet en større undersøgelse selv, der skal kortlægge økonomi, brugervenlighed, miljø- og klimamæssige aspekter for fire typer af bio- og plastposer.

»Bioposen er ifølge al vores nuværende viden stadig den bedste pose for miljøet. Bioposens fossile indhold er mindre end i plastposerne, og vi har en klar formodning om, at plastrester fra bioposerne bliver nedbrudt væsentligt hurtigere i naturen, fordi bioposen er kompostérbar,« siger serviceområdechef Jon Pape.

Københavnerne kan derfor roligt fortsætte med at sortere æbleskrog og kartoffelskræller i grønne pose, indtil politikerne tager den endelige beslutning i efteråret , lyder beskeden fra rådhuset.

Læs artiklen hos Ingeniøren

 

 

Mest Læste

Annonce