Det er ikke kun folkekirkens præster, der kæmper for højere løn ved de offentlige overenskomster. Også nogle af kirkens biskopper ønsker at få mere end de cirka 973.000 kroner, de i gennemsnit årligt tjener, inklusive tillæg og pension. Det oplyser biskoppernes fagforening, Præsteforeningen, der ved de aktuelle overenskomstforhandlinger har fremsat krav om at rykke biskopperne i de fem største stifter op fra den såkaldte lønramme 39 til lønramme 40.
Det skriver Kristeligt Dagblad.
Prøv DenOffentlige 2
DenOffentlige er nyheder, debat og videndeling uden betalingsmur.
Prøv vores nyhedsbrev og bliv opdateret på Danmarks udvikling og udfordringer hver dag.
Det vil ifølge Præsteforeningen medføre en stigning på 77.415 kroner. Det vil sige, at den nuværende grundløn på 688.557 kroner vokser med 11,2 procent. Den reelle lønstigning kan dog blive mindre end det, da biskoppernes løntillæg i givet fald skal forhandles efterfølgende, hvor man i så fald også vil forhandle om en stigning i tillæg til biskopperne i de fem mindste stifter.
Det er ikke første gang, at foreningen har stillet dette krav om at få biskopperne i samme løngruppe som blandt andre styrelsesdirektører. Det vil nemlig være et passende lønniveau for biskopperne, mener biskop over Roskilde Stift Peter Fischer-Møller, der er bispekollegiets repræsentant i Præsteforeningens forhandlingsdelegation.
”Vi har nogle ledelsesmæssige opgaver, der er blevet mere tydelige i de senere år. Biskopperne har ud over det fra Kirkeministeriet uddelegerede arbejdsgiveransvar for stifternes præster også det overordnede ansvar for den samlede folkekirkelige økonomi i stifterne og tilsynsansvar i forhold til menighedsrådenes virksomhed. Derudover har vi ledelsesmæssige opgaver, der er relateret til stiftsrådenes arbejde. I forhold til hvor kompleks en ledelsesopgave vi har, synes vi, at det er på sin plads at rykke os et løntrin op,” siger han.
Ifølge Henning Jørgensen, professor ved center for arbejdsmarkedsforskning ved Aalborg Universitet, er det et stort krav. Også selvom forhandlinger om biskoppernes tillæg kan betyde, at den reelle lønstigning bliver mindre end de 11,2 procent, grundlønnen vil stige med.
”Det er et markant lønstigningskrav, man kun ser hos de største topledere i det offentlige. Og biskopperne er godt lønnede i forvejen. Det er forståeligt, at de ønsker at komme op på næste løntrin, men jeg tror ikke, de har gode nok argumenter for, hvorfor de skal derop. Der er ikke sket store ændringer i deres funktionsbeskrivelse, og folkekirkens økonomi er ikke blevet udvidet,” siger han.
Hele historien i Kristeligt Dagblad eller på k.dk