Borgmester: Det er en politisk skandale at skabe usikkerhed om letbane i hovedstaden

Infrastruktur

07/05/2016 14:10

Nick Allentoft

- At ministeren udskyder letbanen helt usagligt og misbruger en rapport fra statsrevisorerne, er efter min opfattelse uacceptabelt og noget, der ligner en politisk skandale, siger Herlevs borgmester til DR P4 København

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det skaber usikkerhed og krusninger i overfladen hos kommunerne, når tranportministeren endnu en gang udsætter hovedstadens letbane, skriver DR P4 København.

En rapport fra statsrevisorerne sætter spørsgmålstegn ved den måde staten har været med i styringen af Aarhus letbane - og de betænkeligheder har transportministeren brugt til at udskyde hovedstadens letbane endnu engang.

I Herlev, hvor det er planen, at letbanen blandt andet skal køre igennem, mener borgmester Thomas Gyldal Petersen (A), at der er tale om helt uacceptabel brug af statsrevisorernes rapport fra transportministerens side.

LÆS OGSÅ: Minister kaldes i samråd

- At ministeren udskyder letbanen helt usagligt og misbruger en rapport fra statsrevisorerne, er efter min opfattelse uacceptabelt og noget, der ligner en politisk skandale, siger han til DR P4 København

Thomas Gyldal Petersen er bekymret for, at usikkerheden om letbanen betyder, at kommunen mister potentielle indbyggere.

- Vi risikerer, at mange investorer vælger at bruge deres penge helt andre steder end i Herlev, siger han til DR P4 København

Ministeren skal i samråd

Morten Bødskov (A), der vil nu kalde transportminister Hans Christian Schmidt (V) i samråd om sagen.

Helt konkret har statsrevisorerne kritiseret ministeriet for at bruge tal, der egentlig drejer sig om Aarhus' letbane, til at sige noget om letbanen ved Ring 3 i hovedstaden.

De betænkeligheder har transportministeren brugt til at udskyde hovedstadens letbane endnu engang - men det kan man ikke bare, fordi de to letbaner ikke på den måde kan sammenlignes, mener statsrevisorerne.

- Det er meget alvorligt, når statsrevisorerne føler sig misbrugt af en minister. Det har jeg aldrig oplevet i min tid i Folketinget, siger Morten Bødskov til DR P4 København

Mest Læste

Annonce

07/11/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.