Sygeplejersker, politimænd og pædagoger tør ikke ytre sig kritisk om forhold på arbejdspladsen af frygt for at blive betragtet som bagstræberiske brokkehoveder, blive udtrukket i næste fyringsrunde eller sanktioneret på anden vis. Det skriver Berlingske søndag.
LÆS OGSÅ: De tror de leder samfundet men.....
»Hvis man ytrer sig kritisk, er man bange for at blive udpeget som en af dem, der ikke vil fremskridtet, ikke vil det bedste for børnene. Og så frygter man, at man bliver den, der bliver peget på ved næste besparelse. Ens forsørgelsesgrundlag er simpelthen i fare,« siger Elisa Bergmann, formand for pædagogerne i BUPL, til Berlingske.
I en ny bog »Afvæbnet kritik« beskriver sociologen Rasmus Willig, hvordan offentligt ansatte i en tid med store præstationskrav holder intern kritik tilbage af frygt for sanktioner. Konsekvenserne for den enkelte er stress og tab af arbejdsglæde.
En række af landets fagforbund bakker entydigt op om den konklusion.
»Det er et stort problem. Man opbygger en tavshedskultur, fordi de ansatte frygter sanktioner, hvis de lufter deres kritik. Problemet er langt større i dag end tidligere, fordi der er et meget stort pres på de offentlige organisationer,« siger Dorte Steenberg, næstformand i Dansk Sygeplejeråd.
Claus Oxfeldt, formand for Politiforbundet, hører også fra medlemmer, at det kan være svært at komme med kritik på jobbet.
»Det er da et problem. Nogle får at vide, at de skal tage ja-hatten på, andre at det ikke er karrierefremmende at fortælle om de opgaver, de ikke kan løse. Hvis man siger, at man ud fra de ressourcer, man har fået stillet til rådighed, ikke kan løse opgaven, så kan det give bagslag,« siger Claus Oxfeldt til Berlingske.
De tre fagbosser understreger, at det især er besparelser, måltal og skærpede krav, der gør, at chefer ikke længere tager positivt mod kritik.
Ifølge formanden for FTF, Bente Sorgenfrey, der er hovedorganisation for 450.000 offentligt og privat ansatte – deriblandt flere end 30.000 offentlige ledere – er kulturen vokset i årene under krisen. Hun taler også med lederne om problematikken.
LÆS OGSÅ: Medmenneskelighed trynes af frygtkultur
»Jeg hører dem sige, at de skal styre så stramt i forhold til økonomi og en række faste mål, og at der så ikke er tid til større diskussioner om, hvor vi skal hen,« siger hun og understreger, at der netop er behov for kritiske medarbejdere i disse år.
»Det er fint nok at styre efter mål. Men hvis vi ikke forholder os kritisk til, hvordan vi løser opgaverne, vil det i sidste ende hæmme både den offentlige og private sektor og de ydelser, vi leverer til borgerne,« siger Bente Sorgenfrey.
Hos fagforeningen DJØF mener formanden for de offentlige chefer, Henning Thiesen, der til daglig selv indtager direktørstolen hos Beredskabsstyrelsen, at der ér et problem. Men også at størrelsen på det bliver pustet vel meget op.
»Der er utvivlsomt nogle offentlige arbejdspladser, der har behov for en kulturændring, men jeg tror ikke, at det er et flertal. Jeg tror, at der er en sund åbenhedskultur på langt de fleste arbejdspladser. Medarbejdernes input og kritik er nødvendig på en arbejdsplads. Det er et ledelsesansvar, at der er en ordentlig åbenhedskultur,« siger Henning Thiesen.
