Folkemødet bliver en forening

”Det har aldrig været meningen, at Folkemødet skulle være et kommunalt projekt. Det startede i kommunen, men nu er det blevet så stort, at det skal ud og stå på egne ben. Derfor kigger vi på en foreningskonstruktion, som kan give det et liv, hvor det kan udvikle sig,” siger Bornholms borgmester, Winni Grosbøll (S), til Altinget.
Der er to hovedårsager til kommunens træk, fortæller borgmesteren.

Den ene er at udvikle den forretningsmæssige del af Folkemødet, så der kan skabes økonomi til at udvikle arrangementet. Den anden årsag er, at arbejdet med at inddrage frivillige ligger bedre i foreningsregi.
”Ingen af de to ting er kommunale spidskompetencer. Så ved at danne en forening med en bestyrelse har vi mulighed for at få nogle mennesker ind med forskellige kompetencer – for eksempel på frivilligområdet, det organisatoriske, politiske, juridiske og økonomiske,” siger Winni Grosbøll.
Ikke mindst økonomien spiller en stor rolle. I de år, Folkemødet har eksisteret, er økonomien i arrangementet firdoblet fra knap 2,5 millioner kroner i 2011 til næsten 10 millioner kroner i budgettet for i år.
”Så længe Folkemødet ligger under en kommune, kan man ikke tjene penge, og det vil sige, at det er svært at generere indtægter, der kan betale for de stigende udgifter, vi har. Det er noget af det, man kan kigge på i en forening,” siger Winni Grosbøll.
Hun peger på, at en forening for eksempel kan hente penge ind på salg af øl og mad under Folkemødet.
”Roskilde Festival tjener en del af sine penge på ølsalget. Og det er noget, vi har skelet til. For der løber rigtig mange penge igennem Folkemødet. De kommer bare ikke organisationen Folkemødet til gode,” siger Winni Grosbøll til Altinget og fortsætter:
”Til gengæld har organisationen alle udgifterne til Folkemødet. Så hvis man bare kunne få en promille ind, kunne man udvikle arrangementet og skabe en festival, der kunne vokse år for år.”
Ændringerne træder i kraft efter sommer og får dermed ingen betydning for Folkemødet 2016.