Kommuner gør hvad Skat ikke kan: Inddriver millioner i skattegæld

Infrastruktur

15/05/2017 11:31

Nick Allentoft

Skats udskældte inddrivelsessystem EFI har ikke fungeret i årevis, og derfor fik kommunerne i februar lov til at selv at inddrive forfaldne ejendomsskatter. Nu vælter millionerne ind.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

6,7 millioner kroner. 

Så meget har en enkelt medarbejder i Helsingør Kommune allerede inddrevet blot ved at ringe til borgere, der skylder i skat. 

Skandalerne i Skat

Læs meget mere om skandalerne og planerne med Skat på tema-siden her. 

Det sker efter, at Folketinget gav kommunerne lov til i februar at inddrive forfaldne ejendomsskatter, efter Skat ikke har opkrævet skatter i årevis. 

LÆS OGSÅ: Partier vil have undersøgelse af Skat

Og nu gør Helsingør Kommune sig klar til at få kradset de resterende 13,2 millioner kroner ind i som borgerne skylder kommunen i ejendomsskatter, fortæller Pernille Madsen, centerchef i Helsingør Kommune.

- Vi har lige nu 1800 sager, hvor borgerne skylder i ejendomsskatter, og her vil borgerne få et brev fra os. Hvis borgerne efter et stykke tid stadig ikke har betalt, så sender vi sagen videre til en advokat, hvor det kan ende i en tvangsauktion, siger Pernille Madsen til DR P4 København. 

Alene sidste år skyldte borgerne i de 33 kommuner i hovedstadsområdet 1,7 milliarder kroner i ubetalt gæld.

Ifølge Pernille Madsen, så har det stor betydning for kommunens likviditet, at man nu kan inddrive gælden.

- Det er jo klart, at byrådet skal bruge de her penge til at forvalte den kerneopgave, der er ude i kommunen, siger hun til DR P4 København. 

I Køge Kommune er man også begyndt at inddrive gæld hos borgerne, og her har man ansat en enkelt medarbejder til opgaven. 

Det er vigtigt for retsfølelsen, at kommunen får inddrevet pengene, mener borgmester Flemming Christensen (K). 

- For de borgere, der betaler, hvad de skal, er det en hån mod dem, hvis vi er ligeglade med dem, der ikke betaler. Derfor skylder vi alle, at vi tager hånd om at få inddrevet pengene, siger han. 

Mest Læste

Annonce

07/11/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.