Lars Løkke tager borgmestre med til Kina

Politik

04/11/2016 11:34

Nick Allentoft

Borgmestre fra Hjørring, Sønderborg, Nyborg, Esbjerg, Aalborg, Aarhus og København inviteret med statsministeren på erhvervsfremmetur til Kina i december måned.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Syv borgmestre fra store og små kommuner landet over skal sammen med statsminister Lars Løkke Rasmussen, tre ministre, erhvervsfolk og embedsmænd til Kina for at øge danske eksportmuligheder.

Borgmestrene skal på turen åbne døre for lokale virksomheder og nye kinesiske investeringer i Danmark.
Her er de kommunale spidser vigtige spillere, forklarer borgmester i Hjørring Kommune Arne Boelt.
- Der er nødt til at være en politisk delegation med for, at erhvervslivet kan få de her aftaler i hus. Relationer mellem de politiske styrer er i Kina vigtige for, at man overhovedet kan komme til at handle med dem, siger han til DR Nordjylland. 
Hos Væksthus Nordjylland, der arbejder for at skabe gunstige betingelser for landsdelens virksomheder, ser man ligeledes gode perspektiver i deltagelse fra de lokale borgmestre.
De skal fra formelt og politisk hold være med til at blåstemple virksomhedernes kvaliteter, forklarer Lars Juhl Hansen, eksportrådgiver i Væksthus Nordjylland.
- Det gør en kæmpe forskel. I Kina vil handler det meget om relationer, og man vil gerne ses sammen med de pinger, der er. Det handler også om borgmestre, siger han. 
Udover borgmesterdeltagelse fra Hjørring er også borgmestre fra Sønderborg, Nyborg, Esbjerg, Aalborg, Aarhus og København inviteret med på turen, der finder steder i december måned. 

Mest Læste

Annonce

07/11/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.