Niels Christian Barkholt: Satsmio til sverigesmodel er kun første skridt

Velfærd

28/10/15 10:47

Nick Allentoft

Mange års indsats og hårdt arbejde er gået forud for den satspulje-aftale, der nu skaber et gennembrud for indsatsen på området for udsatte børn og unge. Men vi er kun lige begyndt, skriver næstformand i Socialrådgiverforeningen, Niels Christian Barkholt i en kommentar til satspulje-aftalen.
Den gode nyhed er, at der er bevilget 96 mio. kr. gennem SATS-puljen til at foretage investeringer i Sverigesmodellen på området for udsatte børn og unge, som den har været gennemafprøvet i Herning Kommune. 

Læs mere om de mia-store satspuljer

Med satspuljerne kan politikere og ministre hvert år fordele millioner og atter millioner til konkrete projektet.

Læs mere om satspuljer her

Historien bag nyheden er, at der er gået en lang proces forud for dette vigtige resultat, som især er en sejr for udsatte børn og deres forældre. 

Først og fremmest gik nogle udviklingsorienterede socialrådgivere for efterhånden flere år siden til deres ledelse i Herning for at sige, at de ville arbejde på den måde, som man gør i den svenske by Borås.    Deres held, for det kan det godt ligne, var, at de havde en chef, som greb opfordringen og gik i front på modellen. Han fik byrådets opbakning til at foretage en investering, hvor familieafdelingen fik et 'lån' som skulle betales tilbage gennem besparelser. Chefen var vedholdende og stod i spidsen for både det rette menneskesyn og udviklingssyn.    Herning blev frontløber Udviklingen i Herning blev set af forskere og andre frontløbere på socialområdet. Et visionært og vedholdende forskerhold fra KORA tog til Borås i Sverige for at få viden om modellen og en forsker blev ansat i Herning Kommune med det mål at forskningsunderstøtte implementeringsprocessen i kommunens ene distrikt i familieafdelingen. 

Det er helt afgørende at bemærke, at dette forskningsgrundlag reelt har skabt grundlaget for de millioner, der nu tilføres området. Uden klar dokumentation og konkrete erfaringer havde det været umuligt at overbevise politikerne om at fokusere på et alternativ til den generelle og bestående praksis i Danmark. Uden Hernings mod og forskernes indsats ville vi ikke i dag glæde os over en samlet drejning af indsatsen for udsatte børn og unge. 

Det er ikke nok at pege på, at der skal investeres. Investeringens værdi skal være afprøvet og dokumenteret. Jeg håber, at de kommende kommuner tilsvarende vil forskningsunderstøtte indsatsen, så vi får et endnu mere solidt grundlag at stå på. Næste skridt i Sverigesmodellen er også at få børneområdets handicapafdelinger med i modellens mindset, for disse afdelinger rummer også familier med sociale problemer.    Lad os lave en investeringsmodel Denne tilgang med at forskningsunderstøtte praksis for at afklare, hvordan vi skaber mest kvalitet til færrest mulige ressourcer, kan vi nu med stor fordel gennemføre på andre store velfærdsområder; på beskæftigelsesområdet og på området for udsatte voksne.    Mit bud er, at man kan lave en generisk investeringsmodel, som går på tværs af det sociale arbejde. Hovedpointen er, at vi kan skabe øget kvalitet til færre ressourcer, når vi arbejder tæt på borgeren i myndighedsudøvelsen. Det gælder uanset, om vi har at gøre med borgere med misbrug, psykisk sygdom, ledighed og andre sociale problemer.   En indsats tæt på borgerne og deres ressourcer og problemer som i Sverigesmodellen kan gøre borgere mere selvhjulpne, flytte borgere væk fra misbrug, tættere på uddannelse og arbejdsmarked og til en sundere tilværelse. Det giver større kvalitet og en meget højere trivsel blandt fagprofessionelle, og alt dette er en forudsætning for at hjælpe borgere i nød.   Sverigesmodellen leverer en indsats med faglighed, viden og kompetenceudvikling i centrum, en bedre og uformel dynamik i det tværfaglige samarbejde og endelig et langt større samfundsøkonomisk afkast på både kort og lang sigt.   FAKTA: Danske kommuner og sverigesmodellen På baggrund af meldinger fra socialrådgivere i praksis har følende kommuner enten 1) besluttet sig for at implementere Sverigesmodel, 2) i gang med at undersøge eller forberede Sverigesmodel eller 3) har opnormeret men ikke til Sverigesmodel-niveau:   SIKRE (ER besluttet i Byråd og/eller effektueret): Hvidovre, Roskilde, Haderslev, Brønderslev, Bornholm, Horsens, Kerteminde, København, Herning, Holbæk, Varde, Syddjurs, Egedal, Hillerød, Nordfyn, Kolding.   PÅ VEJ (beslutning er i proces i byråd eller der bliver forberedt): Gladsaxe, Billund, Vesthimmerland, Sønderborg, Solrød, Lejre (august), Esbjerg, Nyborg (januar), Lyngby-Taarbæk, Holbæk, Helsingør, Tårnby.   HAR OPNORMERET i større eller mindre grad – men ikke til Sverigesmodel standard (fuldt mindset og sagstal på 15-25): Lemvig, Vordingborg, Solrød, Ringkøbing-Skjern, Albertslund, Helsingør.   Denne liste holdes løbende ajour for at følge udviklingen og for at have et vist overblik. Har du en kommune, du gerne vil melde ind på listen, så send mig en besked på Facebook eller på [email protected]. Husk gerne at vedlægge en form for dokumentation.   Er Sverigesmodellen den eneste tilgang?  Det er det eneste gennemtænkte mindset og koncept, som jeg kender på området for udsatte børn og unge, der er beskrevet systematisk og som der er lavet forskning på. KORA har dels medvirket til at importere modellen til Danmark og en forsker har været udstationeret i Herning Kommune for at forskningsunderstøtte implementeringen af Sverigesmodellen. Det har været en krævende indsats på mange måder og samtidigt en stor succes – både for kvaliteten for barnet og familien, for sammenhængen i indsatsen, for det tværfaglige samarbejde, for kommunens økonomi og for det psykiske arbejdsmiljø på arbejdspladsen.   Det er faktisk ikke mig muligt at sætte fingeren på noget i modellen, som har negative implikationer. Denne tilgang bekræfter det, socialrådgivere har vidst og ønsket i årevis, nemlig at hvis man arbejder tæt på barnet og familien i myndighedsudøvelsen, så er det muligt at skabe en håndholdt indsats med resultater. En stor del af den positive effekt opnås ved, at de fagprofessionelle arbejder tæt sammen omkring familien, dvs. socialrådgivere, lærere, pædagoger, psykologer, sundhedsplejersker mv.  

Annonce